Plaça de Toros

tyrefægterarena placa de toros i alcudia mallorca
Om

Tyrefægtningsarenaen i Alcúdia er en vigtig del af byens hsitoriske monumenter og Mallorcas kulturarv

I Alcúdias historiske bydel finder du byens gamle tyrefægtningsarena.

Tyrefægtning er en ældgammel tradition, som for mange er synonym med spansk kultur.

Selvom tyrefægtning startede i Spanien, er tyren faktisk et dyr, der siden oldtiden er knyttet til den baleariske kultur, hvor den har været symbol på styrke og fertilitet.

 

Et godt eksempel på tyrens betydning, er ‘Es Velar de Talapí’, en bronzeskulptur af et tyrehoved fra den sene talaiotiske periode på Mallorca, som opbevares på Museu de Mallorca i Palma. Et andet eksempel er bronzeskulpturen fra Santuari de Son Corró, hvis skulptur du også kan se i Museu de Mallorca i Palma (dog en replika, da originalen opbevares i Madrid).

Forgudelse af tyren kan ses i tyrefægtning. Selv om Mallorca ikke er kendt som en af de største scener for tyrefægtning, er her alligevel en god mængde tilhængere og arrangementer.

Hvert år er der 2 tyrefægtninger i Alcúdia: Den 25. juli hvor Sant Jaume fejres og igen den 15. august hvor Vor Frue fejres.

Tyrefægtningen afholdes i Alcúdias tyrefægtningsarena, der oprindeligt var en bastion af den tidligere bymur – Bastión de Sant Ferran.

Flere legendariske tyrefægtere har gennem tiden besøgt tyrefægterarenaen i Alcúdia, heriblandt Palomo Linares, Manuel Díaz “El Cordobés” samt Dávila Miura.

Er du interesseret i tyrefægtning eller arenaerne omkring på Mallorca, kan du med fordel besøge dem i Felanitx, Muro, Inca og Palma.

[su_divider top=”no” divider_color=”#f1b329″ size=”4″]
Plaça de Toros de Alcúdia
Calle Bastió de Sant Ferran, S/N
07400 Alcúdia

Hvor

Alcúdia

Alcúdia er vel sagtens det mest populære rejsemål på Mallorca, især blandt danskerne. Alcúdia er særligt kendt og elsket for sine lækre strande og kæmpe udvalg af hoteller der ligge flot med direkte adgang til de hvide sandstrande. Alcúdia er et spændende sted at gå på opdagelse, her er et væld af seværdigheder og en intim og samtidig vibrerende atmosfære i den gamle bydel. Besøg f.eks. den tidligere romerske hovedstad, Pollentia, middelalderkapellet Santa Anna, det monografiske museum og oplev de gamle bymure der gjorde Alcúdia til en fæstning i gamle tider. Hver tirsdag og søndag løber et af Mallorcas største og mest populære turistmarkeder af stablen i den gamle bydel, hvor du kan nyde en summen af tusindvis af handlende, smage lokale delikatesser og handle dig til gode priser på kvalitetsvarer.¨

Alcúdia hotel, seværdigheder, aktiviteter og marked

Flere seværdigheder omkring Alcúdia

Opdag Raiguer-regionen på Mallorca

Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.

Flere

Flere monumenter og vartegn på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?