
Det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln, ligger for første gang nogensinde til i Palma den 17. april 2019. Seneste besøg Palma havde af en sværvægter af denne kaliber, var den 4. april 2014, da Harry Truman lagde til med sine 6.000 mand ombord. I september 2017 havde Palma desuden besøg af skibene USS Bataan og USS Porter, hhv. helikopterskib og destroyer.
Hangarskibet ligger til i Palma som led i en større kampagne, hvor skibet skal patruljere i middelhavsregionen og gøre den amerikanske tilstedeværelse mere synlig, særligt hvor det russiske søværn har været mere synligt.
Der er en planlagt reception ombord på hangarskibet om aftenen den 16. april til ære for det mallorcinske samfund, hvor fremtrædende politikere fra den baleariske regering mødes med admiral James G. Fogo og viceadmiral Lisa Franchetti.
Lincoln sejlede fra Norfolk, Virginia den 4. april med direkte kurs mod Middelhavet, og skal efterfølgende sejle til en række endnu ikke-bekræftede destinationer, før det vender næsen hjem til Amerika, hvor det skal ligge til i sit nye hjem i San Diego, Kalifornien.
Skibet har en besætning bestående af 3.200 mand + 2.800 piloter ombord, som bla. betjener 90 jetjagere og helikoptere. Tidligere har det bla. deltaget i militærmissioner i Den Persiske Golf og andre udsatte områder i Mellemøsten.
Fakta om USS Abraham Lincoln
Type: Nimitz, hangarskib
Længde: 332,8 meter
Bredde: 76,8 meter
Vægt: 105.783 ton
Fremdrift: 2 x Westinghouse A4W kernereaktorer
Byggeår: 1988
Hastighed: 30 knob