Església de Santa Maria

Besøg den imponerende sognekirke i Sineu, med det mytiske tårn der holder verden igang

Så snart du nærmer dig Sineu, fra én af de mange indfaldsveje til byen, er det første du vil se, den imponerende gotiske sognekirke Santa Marias enorme klokketårn, der rejser sig over resten af byens hustage.

sineu guide ophold hotelAllerede i 1236, blot 7 år efter den katalanske erobring, blev en sognekirke i Sineu opført. Kirken blev stiftet af Ferrer de Pallerès, det religiøse overhoved fra Tarragona i det sydlige Katalonien og var det første religiøse institut i området.

Den 17. maj år 1505 ødelagde en voldsom brand store dele af kirken, hvorfor et nyt tempel måtte opføres. Mellem 1880 og 1881 gennemgik Santa Maria et omfattende udvidelsesarbejde, hvilket blandt andet resulterede i et imponerende frontispice med tympanon samt den særprægede oktogon-kuppel på toppen af kirken. Arbejdet blev planlagt og udført af arkitekt Joaquim Pavia.

Ved hovedindgangen til kirken, bæres den smukke spidsbuede arkivolte af to piedestaler udsmykkede med naturmotiver. Til højre for hovedindgangen hænger et trækors, der symboliserer Korsets Vej, med reference til Jesus’ vej til Golgata – også kendt som Via Crucis.

 

Hele verden afhængig af Sineus klokketårn

Klokketårnet var blandt de dele af den gamle kirke, der led størst skade under branden i 1505. I dag er tårnet adskilt fra selve kirken, men de to er forbundet af en overdækket gangbro, kendt lokalt som ‘Pontet de Santa Barbara‘. Tårnet er blandt Mallorcas kirker, et af de højeste og har hele 7 etager, kronet med en pyramide.

En gammel myte siger, at under kirkens klokketårn findes ‘es Pern del Món’ – verdens skrue. Myten henviser til gamle forestillinger om, at Sineu ikke blot er centrum af Mallorca, men centrum af hele verden. Derfor skal borgmesteren og byens rektor hver den 31. december ved midnatstid, ned under klokketårnet og smøre skruen med olie, så den fortsat kan holde verden sammen – hvis ikke, går verden under.

Ligesom i mange andre kirker på Mallorca, kan det klart anbefales at bruge et par minutter hvis ikke mere indenfor, hvor alle kirkens små skatte befinder sig. Dele af den gamle altertavle, udført af Gaspar Gener fra 1571-1581, er stadig flot bevaret i kirken. Du finder også rester af det barokke alterstykke af Moder Gud af Rosenkrands fra 1672, samt alterstykket udfærdiget af Sant Martí fra slutningen af det 16. århundrede. I præsteboligen har man bevaret billedet af Santa Maria de Sineu, et gotisk billede udført af den berømte mallorcinske maler, Gabriel Möger, omkring år 1509.

 

Sineus kirke på landkortet

0 Comments

Skriv en hilsen eller råd

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

©2019 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?