Søg
Close this search box.

Palmas katedral - La Seu

Palmas gotiske katedral Sa Seu er en stor seværdighed i Palma by på øen Mallorca.

Palmas gotiske La Seu katedral skiller sig markant ud fra sine omgivelser, med sine imponerende facader, der hæver sig højt over bymuren og havnefronten, og kræver din opmærksomhed. La Seu er uden tvivl Palmas krone og stolthed, en oplevelse, du ikke må gå glip af når du besøger byen.

Palmas katedral er et mesterværk inden for gotisk arkitektur, med sine 44 meter til loftet. Kun katedralen i Beauvais, Frankrig, overgår dens lofthøjde, og endda kun med få meter (48,5 meter.)

Takket være den berømte catalanske mesterarkitekt, Antoni Gaudí, er Palmas katedral kendt som Lysets Katedral. To gange årligt afholdes således begivenheden Lysets Fest, hvor katedralen oplyses i alle regnbuens farver gennem verdens største rosevindue og de mange glasmalerier.

I denne artikel

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Passport, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Historien om La Seu katedralen

Byggeriet af La Seu (catalansk. Sa Seu) blev startet allerede umiddelbart efter den katalanske erobring af Mallorca, i 1229. På netop denne grund stod den tidligere stormoske, da øen var under Maurisk dominans, i perioden fra ca. 729 – 1229. Et nyt kristent samfund skulle hurtigt opbygges, og det var afgørende, at et tempel blev rejst hurtigst muligt til menigheden.

Legender fortæller, at kong Jaume I på overfarten til øen i forbindelse med erobringen, svor at lade en katedral opføre til ære for Maria, hvis han fik succes med sin kampagne: at gøre Mallorca katolsk.

Den første effektive biskop af Mallorca, blev den 25-årige Ramon de Torroella, i 1237, som blev valgt af pave Gregor IX, biskopperne af Lleida, Barcelona og Vic og Ramon de Penyafort, pavens betroede assistent. Torroella stod for opførelsen af katedralens verdslige kanonika, i 1240, og var meget involveret i etableringen af ​​religiøse ordener på øen, organisering af bispedømmet samt sameksistensen med jøder og muslimer. Torroella havde embedet indtil sin død i 1266, hvor han blev begravet i katedralen, der stadig var under opførelse.

Efter Torroellas død havde den nye biskop af Mallorca, Pere de Morella, æren af ​​at indvie hovedalteret i 1269.

Det var under kong Jaume IIs styre (1276-1311), at byggeriet af den nuværende katedral begyndte. De første kapeller til at blive bygget var Treenighedskapellet og det kongelige kapel, hvor Mallorcas konger og deres familier skulle hvile.

Katedralen første arkitekt var Ponç Descoll, som startede arbejdet med i den nye kirke med at skabe Treenighedskapellet. Ponç Descoll menes også at have været den første arkitekt af Bellver-slottet, ligesom han arbejdede på Almudaina-paladset ved siden af ​​katedralen.

Descoll blev senere efterfulgt af Jaume Fabre, også arkitekten bag kirken tilhørende Sant Domingo-klostret i Palma (nedlagt).

I midten af det 14. århundrede overtager arkitekten Berenguer de Montagut ledelsen af byggeriet, hvor katedralen bliver udvidet fra ét tværskib til tre. Det er med stor sandsynlighed, at netop ledelsen under Montagut, har givet katedralen en forbindelse til Santa Maria del Mar, i Barcelona, da han også var arkitekten bag denne.

Der er flere teorier om, hvordan katedralen kom til at have sine sideskibe med apsis, men man er næsten sikker på, at de ikke var en del af de oprindelige tegninger.

Fra historiske dokumenter fremgår det, at katedralen oprindeligt ikke skulle være så høj som den endte med at blive, men der skete en ændring i planerne i forbindelse med annekseringen af Mallorca til Kronen af Aragón, i 1343.

Ifølge den franske kunsthistoriker Marcel Durliat (1917-2006) var arkitekterne påkatedralen Jaume Mates og Llorenç Sosquela, baseret på teorien om, at Juame Mates var kendt for at købe sten fra stenbrudene i Santanyí. Imidlertid forsvarer de catalanske kunsthistorikere Alexandre Cirici i Pellicer og Agustí Duran i Sampere teorien om, at Berenguer de Montagut var den ledende arkitekt.

I årene mellem 1389 og 1397 var det Guillem Oliveres , der ledede katedralens konstruktion, mens stenhuggerne og kunstnerne Pere Morei, Jean de Valenciennes, Henry l’Alemany og Guillem Sagrera skulpturerede den smukke portal kaldet Mirador, der vender ud mod vandsiden. Guillem Sagrera var desuden arkitekt bag den smukke La Llotja markedsbygning i Palma.

Almoina-portalen og klokketårnet stod begge færdige i 1498.

Klokketårnet har ni klokker, hvoraf den største hedder “Eloi” og har en indvendig diameter på 1,98 m. Eloi betjenes manuelt, mens de øvrige otte klokker betjenes mekanisk.

I begyndelsen af ​​det 16. århundrede begyndte opførelsen af ​​korindhegningen i midten af ​​hovedskibet.

Mellem 1592 og 1601 byggede Miquel Verger hovedportalen.

Katedralen stod endeligt færdig i 1601.

I løbet af det 17. og 18. århundrede begynder barokken at gennemsyre katedralens indre, i form af altertavler, malerier og skulpturer præget af post-tridentinsk spiritualitet.

Fra denne periode skiller Corpus Christi-altertavlen, klostergangen og det nye kapitelhus sig ud.

I 1851 var hele hovedfacaden i fare for at styrte sammen på grund af et jordskælv. Restaureringen af ​​katedralen med den nye hovedfacade blev udført af den Madrid-baserede arkitekt, Juan Bautista Peyronnet.

Palmas katedral er et flot eksempel på den såkaldte levantinske gotik, eller middelhavsgotik (Gótico levantino, Gótico mediterráneo), en arkitektonisk retning typisk fundet i middelalderens Aragonien. 

Man ser let de franske foreskrifter i arkitekturen, selvom der også er påvirkninger fra Lombard-Romansk arkitektur.

Gaudí-reformationen

Gaudí blev hyret af biskop, Pere Joan Campins, til at modernisere katedralens interiør til at passe til tidens trends i den katolske kirke. Gaudís værker blev udført i årene mellem 1904 og 1915.

Beslutningen om at lade den berømte arkitekt Antoni Gaudí reformere dele af katedralens interiør, mødte stor skepsis blandt menigheden, idet Gaudí fjernede en række smukke kandelabre i mudéjarstil, samt en barok altertavle fra det kongelige kapel.

På de fjorten søjler i katedralen anbragte han smukke lysestager udført i støbejern, kendt som ’ses trobigueres’ (dansk. trobadurer), med seksten elektriske pærer i hver.

Gaudís sans for lyssætning førte desuden til en åbning af vinduer og rosevinduer. Dette tillod solen stråler at indtrænge i katedralen, og give den unikke lyssætningen, du oplever i dag.

Solen er den bedste maler” – Antoni Gaudí

Gaudí flyttede hovedalteret til presbyteriumets bagerste hvælving, samt korbåsene, lavet af Felip Fulló, fra renæssancekoret i midten til siderne af Det Kongelige Kapel.

Mellem Det Kongelige Kapel og den første søjle byggede han tribuner med elementer fra kor og presbyterium.

På væggene på hver side af bispestolen anbragte han keramiske dekorationer med våbenskjold fra hver biskop af Mallorca, samt tekster fra det romerske pavekirke lavet i smedejern og gyldne bogstaver.

På de fjorten søjler i tværskibet placerede han de smukke lysekroner – kendt som “ses trobigueres” (troubadourer) – med 16 elektriske lys på hver.

Gaudí tegnede dem selv allerde i 1904, mens de blev lavet af smedejern af flere smede, blandt andet Sebastià Nicolau og Fiol, fra landsbyen Porreres.

Med disse lysekroner installeret, lykkedes det Gaudí med succes at transformere katedralen i overensstemmelse med datidens teknologiske fremskridt.

Det sidste værk af Gaudí, der er værd at fremhæve, er Tornekronen, den massive lysekrone, der hænger fra kabler i koret. Tornekronen kom til at være Gaudís sidste værk i katedralen før hans død.

Nogle af de mennesker, der arbejdede sammen med Gaudí, inkluderer hans partner Joan Rubio i Bellver, Josep Maria Jujol, Guillem Reynés Font og Joaquim Torres-Garcia.

Josep Maria Jujol startede værkerne af den murede bagvæg med stænk af maling, der skulle repræsentere universet, men dette arbejde blev stoppet på grund af et indgreb fra menigheden, på grund af dets modsætning til det religiøse livssyn.

Barceló-reformationen

Sant Pere (Skt. Peter) – også kendt som Santísimo-kapellet – blev renoveret af den mallorcinske kunstner Miquel Barceló, i tiden mellem 2001 og 2006, og er blevet én af ​​katedralens  store turistattraktioner.

Barcelós værk repræsenterer eukaristien og bryllupet i Kana, som han på intelligent vis lader fortælle gennem elementer af brød samt maritim flora og fauna, som jo omgiver Mallorca.

Den nederste del af kapellets vægge er lavet af malet keramik lavet i den berømte keramiker, Vincenzo Santoriellas værksted i Vientri sul Mare, Italien, og dækker et samlet areal på 300 kvadratmeter.

Barceló er desuden kunstneren bag alteret og prædikestolen.

Ødelæggelsen af ​​det tidligere kapel og fremstillingen af ​​Kristus, var begge genstand for protester, da de blev set som for kontroversielle. Også mørklægningen af ​​de 12 meter høje vinduer for at skabe et undervandslys var til debat.

Til slut var det biskop Teodor Úbeda i Gramage og præsten Pere Llabrés i Martorell, der sammen med fonden Art a la Seu, enkelte offentlige institutioner og private fonde, kunne godkende Barcelós arbejde.

Palmas katedral - La Seu

Hop forbi køen til Palmas mægtige katedral, et gotisk vidunder, du skal opleve på Mallorca.

Mirador-portalen og sydfacaden

Den mest spektakulære del af katedralens eksteriør, er uden tvivl Portal del Mirador og resten af den sydlige facade, altså facaden der vender mod havnefronten.

Katedralen i Palma var byens udstillingsvindue for nyankomne, der engang kun kunne nå byen ad søvejen. Denne faktor tvang bygherrerne til at fremhæve byens rigdom og status i denne del af katedralen. Den 121 meter lange mur var bevæbnet med otte massive støttebuer, toppet med spir.

Kronen på den spektakulære facade er naturligvis Mirador-portalen, eller Apostlenes portal, designet i 1389. Som tidligere nævnt var det bl.a. Jean de Valenciennes og Guillem Sagrera, der var ansvarlige for dens konstruktion. Jean de Valenciennes var bl.a. manden bag skulpturerne på det smukke rådhus i Brügge, Belgien.

Døren var oprindeligt delt af et smukt håndtag, med et relief af Maria med Jesus på armen, skabt af Pere Morey. Dette håndtag opbevares i dag på det religiøse museum, Museu Diocesa, i bygningen ved siden af.

Allerede i 1401, sandsynligvis af finansielle årsager, blev stilladserne demonteret, og portalen blev dermed ikke færdiggjort. På trods heraf fortsatte stenarbejdet på portalen i lang tid efter for, at give den sin nuværende form.

Det, vi kan beundre i dag, er en perfekt komponeret symfoni af de smukkeste elementer af gotik: et galleri med gargoiler og en dækket spidsbue, toppet med ornamentering, som fører til en hal med krydshvælvet loft. Under dette loft vokser endnu et ornament – dekorationen af en majestætisk wimperg.

Over portalen er placeret en tympanon dedikeret til eukaristien, med en scene fra den Sidste Nadver, og i nicherne er der kun placeret fem figurer. Seksogtredive nicher er til denne dag stadig ikke fyldt ud.

Rosevinduet i Palmas katedral

Rosevinduet i katedralens centrale skib er et af de største af sin slags i verden, sammen med rosevinduet i Notre Dame i Strasbourg.

Rosenvinduet har en diameter på 13,3 m og er lavet af mere end 1.200 stykker farvet glas, der skaber Davidsstjernen.

Rosevinduet blev oprindeligt opført i 1370 for, at udligne forskellen mellem apsis og skibe. Glasset blev tilføjet i 1599.

Oplev “Guds Øje” eller “Lysets Fest” i La Seu katedralen

To gange om året, 2. februar og 11. november, kan du møde op i Palmas katedral og opleve det religiøse vidunder kaldet Guds Øje. Kort fortalt, sker dette når solen stiger op om morgenen og stråler gennem det ene rosenvindue i gavlen, og dermed kaster en flot reflektion over på modsatte væg. Når reflektionen befinder sig under det modsatte rosenvindue, ligner det et ottetal, som kaldes Guds Øje.

I den kristne tro er otte et symbolsk tal, der forbindes med evighed og ny begyndelse. Læg mærke til at i mange kirker, har døbefonden f.eks. otte kanter, ligesom også Gaudí var kendt for at støbe søjler med 8 kanter, som ses i bl.a. Sagrada Familia i Barcelona.

Ofte Stillede Spørgsmål

Entrébillet til katedralen koster ca. 10 euro. Du kan købe billetter til reduceret pris online her

La Seu betyder simpelt bare “Sædet“. En katedral er en biskops sæde, ordet kommer af kateder, der henviser til en biskops stol. Altså stolsæde = sædet = La Seu.

Der er mange katedraler i Spanien, der kendes under betegnelsen La Seu.

Du kan booke billet til terrasserne på toppen af katedralen, hvor du kan opleve magisk panoramaudsigt over Palmas levende by og smukke havnefront. 

Der er et stort underjordisk parkeringshus under La Seu og Parc de la Mar. Parkering her er det letteste i forhold til at besøge Palma centrum, da du ikke skal ligge og køre rundt i snævre gader i tæt trafik.

Palmas katedral er en af Europas største gotiske katedraler, med sine  enorme dimensioner: 121 meter i længde, 44 meter i højde og 40 meter i bredde.

Ja, du må ikke have badetøj på, og skal så vidt muligt dække overkroppen til. 

Kommer du som “almindelig” turist, i t-shirt og pæne shorts, er der ingen problemer. Men kom ikke i badeshorts eller bikinitop. 

Referencer

  • Catedral de Mallorca – af Baltasar Coll Tómas (ISBN 13: 9788440031358)
  • La catedral de Mallorca – af Donald G. Murray (ISBN 13: 9788476511954)
  • Evolució constructiva de la Catedral de Mallorca – af Miquel Ballester Julià (ISBN-13: 978-8483844281)
  • catedraldemallorca.org

Adresse og kontaktinfo

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 17:00
Lørdag 10:00 - 14:00
Søndag 10:00 - 17:00

Flere kirker du skal opleve på Mallorca