Marts på Mallorca
I denne artikel
Marts er en god måned på Mallorca, det er nu solen begynder at være mere fremme, cyklisterne kommer til øen, de første sæsonhoteller og spisesteder åbner op, og så er der selvfølgelig nogle traditionelle begivenheder der løber af stablen.
Hvordan er vejret på Mallorca i marts?
I marts er der 7 solskinstimer pr dag, og gennemsnitstempetratur på 15-18 grader. Det er stadig køligt i aftentimerne, så medbring jakke eller tyk trøje.
Vandtemperaturerne ligger på 12 – 14 grader, og er stadig for mange mennesker, alt for koldt til badning.
Selvom vejret kan skifte lidt, er her mildt og behageligt, særligt hvis du er på Mallorca for at cykle. Men husk stadig solcreme, solen er virkelig kraftig på Mallorca, og selvom der kan være perioder på dagen hvor der er skyer, så skal der ikke meget til for en solskoldning.
De bedste ting at lave på Mallorca i marts
1. Nyd det sidste af mandel-sæsonen
Mandelsæsonen på Mallorca varer fra slutningen af januar til begyndelsen af marts, og kendt omkring i Europa som et naturfænomen. Årsagen til den store interesse er, at Mallorcas mandler er særligt efterspurgte, og det er ikke uden årsag, her er nemlig mere end 7 millioner mandeltræer på øen, en sand specialitet.
Når samtlige af disse mandeltræer blomstrer på samme tid, efterlades lundene med en hvid og lyserød silkedyne, der ikke blot er smuk med også dufter frisk og feminin.
2. Oplev Serra de Tramuntana med rygsæk
Serra de Tramuntana, Mallorcas største bjergkæde og UNESCO verdensarv, er forrygende at opleve på alle tider i årets løb, men særligt foråret er populært at vandre rundt i de smukke bjerglandskaber i.
Vejret er mildt, her er sol, mange vilde blomster begynder at springe, og der er et utal af skønne ruter at følge rundt i bjergene.
Særligt områderne omkring appelsindalene Sóller og Fornalutx er meget sanselige områder her i foråret, hvor der er en begyndende duft af citrusfrugter i de frodige dale.
3. Opdag Castell d’Alaró og es Verger restauranten
Lidt i forlængelse med vandring, er marts en oplagt måned at besøge Alaró i. Navnlig er det den berømte og legendariske borg, Castell d’Alaró, på toppen af bjerget Puig de Alaró, der trækker opmærksomhed til sig.
Mange blodige kampe har været kæmpet her, inden stedet blev efterladt til forfald, men historien og udsigten kan ingen tid nogensinde slette.
På vejen til/fra Castell d’Alaró møder du den lille gård og restaurant es Verger, der ligger på bjergskråningen. Es Verger er anerkendt for sin lammeskulder, der tilberedes frisk over ilden på stedet, i næsten primitive rammer.
Castell d’Alaró er et af mallorcas mest legendariske steder, hvor flere blodige kampe er udkæmpet. Heroppefra, i 850 meters højde, kan du glæde dig til magiske udsyn over hele Mallorca.
Alaró er en traditionel mallorcansk landsby, med typisk arkitektur fra bjergene, der byder på en intim og charmerende atmosfære, særligt omkring det centrale torv.
4. Sejl ud til sa Dragonera – Drageøen
Fra 1. marts begynder båden ud til sa Dragonera, at sejle igen (endelig) fra havnebyen Sant Elm. Sa Dragonera er en ø og fredet naturreservat, kendt for sine mange fuglearter, vilde natur og sorte firben.
På Dragonera finder du hele 4 markerede vandreruter, én til hvert niveau. Den hårdeste går hele vejen til øens højeste punkt, Na popia, i 350 meters højde. Samtlige af vandreruterne fører til utrolige udsigtspunkter omkring på Dragonera.
Sa Dragonera er en meget smuk ø og fredet naturreservat, beliggende på den anden side af sundet fra havnebyen Sant Elm. Sa Dragonera er et af de steder du virkelig bør opleve, hvis natur og dyreliv interesserer dig.
5. Cykling i marts
Marts er startskuddet på mange af Mallorcas udendørs aktiviteter, heriblandt cykling.
Faktisk starter cykelsæsonen på Mallorca allerede tidligere på året, men det er mest de professionelle cykelryttere, der kommer hetil for at få grundformen på plads, inden deres opstart.
Vejene er stadig forholdsvis tomme og utrafikerede i marts måned, så der er rigeligt plads til gruppekørsel.
At tage på cykelferie i marts på Mallorca er en oplagt mulighed for at komme til at prøve kræfter med – og opleve – nogle af de mest imponerende ruter på øen, såsom turen til sa Calobra bugten, Formentor-fyrtårnet samt es Grau-passet.
Far de Formentor
Fyrtårnet på Cap de Formentor er næsten lige så ikonisk som selve klippehalvøen, der strækker sig på Mallorcas nordkyst. Turen herud er både smuk og sanselig, og du kan glæde dig til nogle magiske udsyn.
6. Tag på museum
Mallorca er hjemsted for masser af museer, og marts er en god måned at besøge disse i, dels fordi der er færre turister og dels fordi det milde klima gør det rarere at komme rundt i den indre del af øen, som godt kan være hidsig i sommermånederne.
Her er et par foslag til museumsbesøg i marts:
- Santuari de Cura: Cura er både et gammelt kloster, poulært som overnatningssted og spisested, men faktisk blev stedet oprettet som sprogskole for mange hundreder år siden. Den gamle skole kan besøges som museum, hvor du får indblik i tiden hvor Mallorca udviklede deres sprog. Du får samtidig omfattende kendskab til én af Spaniens store filosoffer, Ramon Lllull, der i sin tid modtog sine åbenbaringer heroppe.
- Muros etnologiske museum: I et gammelt bypalæ i Muros gader ligger Mallorcas etnologiske museum, ejet og drevet af regeringen. Her finder du fine samlinger af både møbler, køkkenudstyr, apotekergrej, landbrugsredskaber, samt smykker og legetøj. Du finder også en fin samling malede tagsten, der har en særlig betydning i forhold til at holde onde ånder væk fra husene.
- Chopin museum: Chopin var en af de kendte mennesker, der engang boede på Mallorca, nærmere betegnet i Valldemossa. Her boede han i vinteren 1838/39, sammen med sin elskerinde, George Sand, i det berømte karteuserkloster Real Cartuja. I dag er deres lejlighed omdannet til museum, hvor flere af deres personlige ejendele er bevaret, bl.a. Chopins klaver. Her kan du lære om mesterkomponisten og hans poetiske sidestykke, mens du samtidig tager turen rundt i det forunderlige kloster og nyder, at her ikke er tusinder af turister.
Chopin boede i denne lejlighed i det berømte karteuserkloster, med sin elskerinde, poeten og forfatteren George Sand, i vinteren 1838/39. Oplev én af komponistens mest kreative perioder, mens du snuser rundt i deres personelige ejendele.
Planlæg rejsen til Mallorca
- 1. Vælg Hotel: Find det helt rigtige hotel til dit behov og budget på Booking.com
- 2. Planlæg Udflugter: Opdag det bedste af Mallorca på guidede udflugter og ture med GetYourGuide
- 3. Lej en bil: Oplev den ultimative frihed og slip for bekymringer med en lejebil fra Discover Cars
7. Kig på fugle
Mallorca er et paradis for såvel fugle som fugleelskere og amatørornitologer. Over 350 forskellige arter er konstateret på øen, inklusiv trækfugle, som starter deres rejse i foråret.
Mallorca har en forbløffende mangfoldighed af levesteder – moser, rørbede, ferskvandslaguner, saltpander, kratlandskab, marker, frugtplantager, skove, klipper og vilde bjerge. Der er med andre ord masser af muligheder for at spotte fascinerende fuglearter omkring på øen.
De bedste steder at spotte fugle i marts på Mallorca:
- Cap de Formentor: Formentor-halvøen er altid seværdig og et besøg værd, særligt hvis du er fugleinteresseret. I marts måned kan du bl.a. opleve eleanorfalk, balearisk sanger, sardinsk sanger, blådrossel og fiskeørn. Særligt omkring naturstranden og bugten Cala Boquer kan du opleve et hav af rovfugle, samt bl.a. rødstjert og fuglekonge.
- S’Albufera vådlandet: Syd for strandene i Playa de Muro ligger balearernes største vådområde, s’Albufera, et paradis for fugle og fuglespottere. Her finder du bl.a. forskellige hejrer, spurve, ænder og stylteløbere.
- Serra de Llevant: Nord for Artà, på Mallorcas nordøstkyst, finder du naturparken Llevant, en del af bjergkøden Serra de Llevant, der er erklæret særligt beskyttet område for fugle. Her finder du fugle som vandrefalk, balearisk korsnæb og ådselgrib.
8. Mærk Palma
Palma er altid en dejlig by at besøge, én af Europas bedste. I marts er der ligesom andre steder på Mallorca, en underlig uro i luften, men en behagelig uro. Man oplever også her turisterne begynde at indfinde sig i byen, gaderne fyldes og bordene på barene optages.
Men her er stadig masser af plads, så et perfekt tidspunkt for en romantisk city get-away i Middelhavets perle. Du skal ikke vente i lange køer på at se nogle af de største seværdigheder som katedralen, Bellver-slottet eller det royale palads. Du kan også roligt danske omkring på de mange gallerier og museer i byen, eller nyde shopping i mindre hektiske rammer.
Palma er en af de byer i verden, med størst variantion af attraktivitet, som du kan nyde året rundt. Byens mange monumenter og kunstneriske rum giver rigeligt indhold til mindst to dage i Middelhavets perle.
Hvad sker der på Mallorca i marts?
Dia del Balears
Den første marts markerer De Baleariske Øers selvstændighed som autonom region af Spanien, hvilket fejres på tværs af øen med forskellige festlige begivenheder.
Størstedelen af Mallorca holder lukket denne helligdag.
Fira del Ram
Mellem februar og april afholdes den populære Fira del Ram i kvarteret Son Fusteret, i den østlige ende af Palma. Det er et omrejsende tivoli, med masser af forlystelser, boder, barer og underholdning af forskellig art.
Fira del Fang
En af årets mest populære og traditionelle begivenheder på Mallorca, er Fira del Fang (ler-festival/messe), der afholdes i Marratxí, nord for Palma.
Festivalen varer en hel uge, hvor hundredvis af udstillere fra Mallorca, Spanien og andre sydeuropæiske lande, samles omkring de ædle traditioner for ler og pottemageri.
Fira del Fang er en sjov og anderledes oplevelse, hvor du også får mulighed for at købe mallorcansk håndværk af høj kvalitet.
Sa Fira de Santa Margalida
I byen Santa Margalida, på Mallorcas nordkyst afholdes byfest og landbrugsmesse den sidste weekend i marts.
Er du på Mallorca her i marts, er et besøg på sådan en landbrugsmesse en sjov måde at opdage Mallorcas ‘andet’ ansigt, de traditionelle dyder såsom landbrug og religion.
Santa Margalida er hovedby i kommunen af samme navn, hvor også den populære badeby Can Picafort ligger.
Den næsten ukendte landsby Santa Margalida er en typisk mallorcansk landsby, hvor traditionelle dyder dikterer årets gang, i et roligt tempo.
Es Pa i el Peix
Fjerde søndag i fasten fejres landsbyen Sant Joan, hvor kirken mindes miraklet med formering af brød og fisk – pa betyder brød og peix betyder fisk på catalansk. Denne tradition fejres med en større samling mennesker på Consolació-bjerget uden for selve Sant Joan by, hvor der bl.a. uddeles småkager og tærter med fisk.
Flere interessante steder du skal opleve på Mallorca
F & C BBQ grill & steakhouse
F&C BBQ Restaurant i PalmanovaPå Restaurant F&C BBQ, skal du medbringe god appetit, særligt hvis du elsker mad direkte fra grillen, serveret med forskellige varianter af bbq sauce og lækkert tilbehør.Services på F&C restauranten i Palmanova Måltider: Aftensmad Køkkener: Grill, SteakhouseAdresse:F & CCarrer Duc de Estremera 207181, Palmanova, CalviaVis stort
Camp de Mar
Camp de Mar ligger i en smuk og beskyttet lille bugt for foden af bjergene på Mallorca, hvor du kan se frem til hoteller med havudsigt og en dejlig sandstrand 🌞
Restaurant La Muralla China
Restaurant Muralla China Cala d'OrHvis det, du leder efter, er en god og solid kinesisk restaurant, så led ikke længere end "Restaurant La Muralla China". Her serveres alt det bedste du kender fra kinesiske restauranter, såsom: forårsruller, særlige friterede ris, nudler med rejer, kylling Chop Suey, Pekingand mv ... På