Palau de l’Almudaina

Palau de l’Almudaina er som navnet indikerer, et palads og en flot seværdighed ved siden af Sa Seu katedralen i Palmas gotiske bydel

Oprindeligt bygget som et fort af muslimske guvernører i det 10. århundrede, er Palau de l’Almudaina en af Palmas mest seværdige og velbevarede bygninger.

Paladset stammer sandsynligvis helt tilbage fra romernes tid på Mallorca, men sikkert er det, at det stod under maurernes dominans. Det var nemlig direkte efter Jaume Is sejr over maurerne i 1229, at Palau de l’Almundaina blev ombygget første gang, som symbol på maurernes fald. På samme måde blev katedralen Sa Seu til.

Paladset blev under maurernes tid, anvendt af højtstående officerer der havde til huse her.

Palau de l’Almudaina blev ombygget under Jaume II i år 1300, hvor det fik sin nuværende gotiske stil, mens elementer af islamisk arkitektur er forblevet – også den mægtige sfinks på gårdspladsen, er et levn fra maurernes tid.

Ligesom eksteriøret af paladset er storslået, er interiøret fascinerende. Her finder du gobeliner, malerier og møbler fra forskellige tidsperioder gennem hele paladsets historie.

Nyd også den smukke have, hvor du kan sidde under springvandene og de flot plantede palmetræer, mens du mærker Palmas atmosfæriske byliv omkring paladset.

Palau de l’Almudaina paladset ligger ved siden af katedralen Sa Seu, lige i Palmas historiske centrum ved havnefronten.

seværdighed-palma-mallorca-bygninger-historiske
Palau de l’Almundaina blev anvendt af officerer helt tilbage under maurernes tid, hvor soldater stod på geled

 


 

Åbningstiderne er 10:00 – 14:00 og igen kl. 14:00 – 18:30. Det koster ca. 9 € at komme ind i paladset.

Filter by

Get Directions


 
show options


Fetching directions……
Reset directions

Print directions

 

©2017 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder, oplevelser

Log in with your credentials

Forgot your details?