Søg
Close this search box.

Cuevas del Drach (Dragegrotterne)

Drypstenshulerne Cuevas del Drach kendt som 'Dragegrotterne', i byen Porto Cristo, Mallorca.

Dragegrotterne er Mallorcas største og mest populære drypstenshuler

Mallorca er hjemsted for mange naturlige vidundere, men ingen er helt så mystificerende som drypstenshulerne Cuevas del Drach, der ligger i Porto Cristo, på øens østkyst.

Cuevas del Drach tilbyder en unik og fortryllende underjordisk oplevlse, både lærerig og visuelt imponerende. 

Du begynder nedstigningen ved indgangen, og bevæger dig ad stenbelagte trapper og stier omkring i de fascinerende omgivelser af drypsten, til du når bunden, ca. 60 meter under jordens overflade.

Drypstenshulerne består primært af stalaktitter og stalagmitter der hænger ned fra loftet og vokser fra gulvet, dannet af vand og calcium carbonat gennem flere tusinde år, gennem erosion.

Man anslår, at drypstenene vokser ca. 1 cm hvert år, så kan du måske selv få en idé om, hvor længe hulen har været under sin vej.

I bunden af drypstenshulerne, ligger Dragegrotternes største attraktion, søen Lago Martel, én af Europas største underjordiske søer. Lago Martel er opkaldt efter søens opdager Édouard-Alfred Martel, ‘faderen til moderne speleologi’, som udforskede grotterne tilbage i 1896. 

Dragegrotterne vises frem i et fortryllende lys, der kaster flotte farvenuancer over de mange drypsten og giver følelsen af at være i et eventyrland. Dette, kombineret med den enestående akustik, gør Cuevas del Drach til ikke kun et visuelt spektakel, men også en auditiv vidunder.

Et af højdepunkterne ved turen i Dragegrotterne, er den klassiske koncert mod slutningen af turen. 3 oplyste både sejler forbi på søen mens de spiller et stykke klassisk musik, som efterlader hulerne med en fortryllende atmosfære. Når musikken er færdig, kan I sejle med en af bådene til udgangen.

Cuevas del Drach er ikke blot en turistattraktion, men et symbol på Mallorcas rige naturarv. De tilbyder en rejse ind i en verden uberørt af tid, hvor naturens kunstfærdighed vises i sin mest rå og smukke form. Grotterne bruges også til uddannelsesmæssige formål, takket være beskyttelsesindsatsen af regeringen. 

Cuevas del Drach + Transport til/fra byer på nordkysten

Bliv hentet tæt på dit hotel og kørt til Cuevas del Drach i Porto Cristo, og bragt tilbage igen. Turen inkluderer besøg hos Majorica perler.

Cuevas del Drach + Transport til/fra byer på sydkysten

Bliv hentet tæt på dit hotel og kørt til Cuevas del Drach i Porto Cristo, og bragt tilbage igen. Turen inkluderer besøg hos Majorica perler.

Ofte Stillede Spørgsmål

Det koster ca. 20 euro pr. voksen og ca. 10 euro pr. barn, at komme ind i Cuevas del Drach. 

Du sparer penge ved at købe billetter online, ca. 2 euro. 

Køb her

Du kan let komme hertil med bus, som stopper næsten lige foran indgangen.

Tag buslinje 424, 425, 427, 428, som også stopper i de nærliggende badebyer som Cala Millor, Cala Bona, Sa Coma, s’Illot, Portocolom, Cala d’Or, Cales de Mallorca.

Temperaturen i Cuevas del Drach er rimelig konsistent, omkring 15 grader celcius. 

Der er ikke handicapfaciliteter i grotterne. Det er muligt at klare turen på krykker, men ikke en bekvem tur. 

Du behøver hverken vandresko eller andet praktisk fodtøj for, at besøge grotterne. Stengangene hernede giver rigeligt støtte og solidt underlag.

Grotterne er meget sikre at besøge, og de plejer at fascinere såvel unge som voksne. Dog kan helt små børn nok ikke forventes at fange interesse. 

Adresse og kontaktinfo

Åbningstider

Mandag 10:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 18:00
Onsdag 10:00 - 18:00
Torsdag 10:00 - 18:00
Fredag 10:00 - 18:00
Lørdag 10:00 - 18:00
Søndag 10:00 - 18:00

Flere drypstenshuler du skal opleve på Mallorca