Castell de Alaró – Mallorcas mest seværdige middelalderborg

Vandretur til Castell d'Alaró

Castell de Alaró – bedre kendt som Alaró Slot – er formentlig en af ​​Mallorcas mest besøgte seværdigheder – og med fuld forståelse.

Den gamle borg fra middelalderen er bygget på klippetoppene over Alaró og kroner hele området, der grænser bjergene, med de flade arealer nedenfor.

Castell de Alaró har lagt scene til frygtelige blodudgydelser og kampe om Mallorca.

Helt tilbage til maurernes erobring af Mallorca, omkring år 902, var Castell de Alaró omdrejningspunkt for kampe. Dermed ved vi, at denne enorme fæstning har eksisteret i den helt tidlige middelalder.

Ikke bare en borg, men et symbol

Hvorfor er Castell de Alaró så vigtig en seværdighed?

Mallorcinerne er et stolt folkefærd, de ser sig selv som en selvstændig enhed, adskilt fra Spanien. Denne selvopfattelse, er noget der har groet siden slutningen 1200-tallet, hvor 2 kongebrødre kæmpede om ejerskabet af Mallorca.

Alfonso III af Aragonien, gik i november 1285 i land med sine tropper, der hvor Magaluf i dag ligger, for at erobre Mallorca fra sin bror Jaume. Alfonsos soldater vandt terræn og jog stødvis de mallorcinske tropper og frihedskæmpere på flugt. De flygtede til Castell de Alaró og hejste Mallorcas flag fra borgens tårn.

I december 1286, efter et års blodig kamp, lykkedes det Alfonsos soldater at nedkæmpe mallorcinerne og overtage Castell de Alaró. De to øverstbefalende på borgen, Guillem Cabrit og Guillem Bassa, blev som straf brændt levende midt på gårdspladsen af borgen.

De to blev gjort til martyrer og henrettelserne af dem, vakte harme og blev fordømt over hele Europa.

I dag fejres disse to frihedskæmpere stadig som Mallorcas martyrer den 6. november, med optog gennem gaderne i Alaró.

©2017 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder, oplevelser

Log in with your credentials

Forgot your details?