Søg
Close this search box.

Palmas katedral

Cuevas del Drach

Castell de Bellver

Tur i veterantog og sporvogn

Almudaina

Palma Aquarium

Sa Bassa Blanca

Gå på opdagelse i én af Europas største gotiske katedraler, hvor bl.a. Gaudí har haft særlig indflydelse. Et besøg i Palmas katedral er et must på Mallorca.

Cuevas del Drach – Dragegrotterne – i Porto Cristo er nogle af Europas mest fascinerende og kendte drypstenshuler, en stor oplevelse for hele familien på Mallorca.

Bellver-slottet er et af Europas mest unikke middelalderslotte, med sine runde former og magiske beliggenhed højt over Palma. Vær sikker på ikke at gå glip af dette vidunder.

Sóller er appelsindalens kerne, en evigt saftig og smagfuld frugt, du ikke må gå glip af. I Sóller finder du masser af gode spisesteder, aktiviteter og gode overnatningssteder.

Opdag Mallorcas royale palads, l’Almudaina, hvor kongen holder audienser og møder når han er på øen.

Tag med til en fascinerende verden af farverige skabninger, og tro kopier af de havmiljøer de  oprindeligt lever i. Palmas aquarium er en stor og flot oplevelse, der også byder på Europas største hajtank, og muligheden for at sejle på vandoverfladen.

Besøg Mallorcas største og mest imponerende kunstmuseum for samtidskunst, og lad dig forelske i skulpturer, malerier og unik arkitektur.

Seværdigheder på Mallorca

Mallorca byder på et væld af seværdigheder og imponerende turistattraktioner, som gør øen til en skattekiste klar til at blive åbnet. 



Gå på opdagelse i Mallorcas drypstenshuler og grotter

Mallorca er verdenskendt for sine utrolige underjordiske drypstenshuler og grotter, som er seværdigheder for hele familien og et must-see på øen. De mest populære drypstenshuler, er Dragegrotterne og Artà-grotterne på Mallorcas østkyst, meget seværdige turistattraktioner.

Oplev Mallorcas kulturarv i fascinerende udstillinger

Mallorca er kendt som et hotspot for kunstnere fra hele verden, der udstilles på øens mange gallerier og kunstmuseer. Fordi kunst er blevet er varemærke for Mallorca, gøres der meget for at hjælpe upcoming kunstere med at blive eksponeret. 

På Mallorcas mange museer kan du lære om øens historie, eller vigtige elementer, der har været med til at forme den mallorcinske kultur. Flere af Mallorcas museer har til huse i historiske ejendomme, der gør oplevelsen endnu mere engagerende og fascinerende at udforske. 

Opdag Mallorcas smukke og seværdige kirker

Mallorcas kirker er både smukke og fyldt med forbløffende kunstneriske skatte i kapellerne, flere af dem endda helt unikke i Spanien. 

Alle byer på Mallorca har mindst én kirke, men det er typisk sognekirkerne der er de betydningsfulde og de smukkeste. Kirkerne har typisk gennemgået flere reformationer, hvilket har givet dem fine blandinger af arkitektoniske stilretninger, som har resulteret i deres seværdige udseende. 

Jeg guider dig til nogle af de smukkeste kirker på Mallorca, samt fortæller om deres arkitektur, og hvad du kan opleve indenfor. 

Opdag Mallorcas mangfoldige arkitektur

Den mallorcinske arkitektur er særligt interessant på grund af de mange forskellige kulturer der har domineret øen gennem årene. Man behøver hverken at være arkitekt eller kunstentusiast for, at sætte pris på de mange smukke bygninger man kommer forbi på turene gennem byerne. Her får du en liste over en række imponerende bygninger og deres historie, som du kan stoppe op og nyde undervejs på din tur.

Besøg et af de mange klostre på Mallorca

Mallorca har lange traditioner for at have munke og nonneordener som en integreret del af samfundet.

Borge, slotte og fæstninger på Mallorca

Tag på opdagelse i Mallorca turbulente middelalder, hvor mange af øens borge blev bygget. I dag tjener disse gamle borge og slotte som monumenter og/eller museer, der giver dig indblik i øens militærhistorie. 

Nogle af de mest fascinerende og seværdige borge ligger højt, med fortryllende udsigt, så du kan glæde dig til sanselige oplevelser når du besøger. 

Opdag Mallorcas fascinerende forhistorie

Selv om du måske ikke er nogen amatørarkæolog, så vil et besøg på en af de mange forhistoriske udgravningspladser garanteret imponere dig alligevel. Mallorca og de øvrige baleariske øer, har haft sin helt egen forhistoriske kultur, talaiotkulturen, som var kendetegnet ved tårnlignende konstruktioner. Gå på opdagelse i den spændende talaiotkultur og se nogle vanvittigt flotte udgravninger og ruiner af livet for 3,000 år siden.

Mallorcas gamle vagttårne ved kysterne

Mallorca var før i tiden voldsomt udsat for piratangreb, grundet sin beliggenhed centralt i Middelhavet. Tag med rundt og opdag nogle af de mest velbevarede og seværdige tårne, der i dag står som monumenter.