Søg
Close this search box.

Sóller

I denne guide

Vælg Sóller for

Hvor ligger Sóller på Mallorca?

Sóller by markeret på kort over øen Mallorca.

Sóller, Mallorca - Guide til den charmerende bjergby

Sóller er et smukt og charmerende område, der emmer af mallorcansk sjæl og charme, et sted der altid er et besøg værd.

Hvordan er Sóller

Sóller er en charmerende by beliggende i den nordvestlige del af Serra de Tramuntana, på den vestlige side af Mallorca

Sóller er kendt for dine frodige dale, der året rundt producerer saftige citrusfrugter, som området er elsket for. 

De mange indtryk i Sóller stimulerer dine sanser, og gør det svært ikke at blive begejstret for området. Foruden appelsiner, er Sóller et kulturelt hotspot med mange gallerier og flot arkitektur, desuden vanvittigt populært blandt cyklister og vandrere.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Seværdigheder og oplevelser omkring Sóller

Hvad skal man se i Sóller?

Sóller er en by og et område med en enorm kulturarv, både inden for produktion, handel og søfart, et knudepunkt i den mallorcanske økonomi, som har ført området til stor velstand – og det kan man tydeligt se. 

Tag med rundt i Sóllers gader, og oplev smukke palæer, interessante udstillinger og unik arkitektur, en flot samling af seværdigheder du skal se i byen og området.

Tag det antikke tog til Palma

Én af Sóllers og Mallorcas største turistattraktioner er det gamle veterantog, der kører i pendulfart mellem Palma og Sóller. Sæt dig godt til rette i den gamle mahognitogvogne og nyd den autentiske oplevelse når de bumler afsted over skinnerne. På turen kører du gennem nogle af de mest fortryllende landskaber i Serra de Tramuntana, blandt appelsin og olivenlunde, store stedsegrønne dale og dramatiske bjergformationer.

Du lander centralt i Palma, på Placa d’Espanya, hvorfra du hurtigt er ved store seværdigheder som La Seu katedralen, Bellver-slottet, Almudaina-paladset, samt de mange restaurant og shopping muligheder.

Veterantog kører i bjergene mellem byern Palma og Soller, på øen Mallorca.

Nyd en gammeldags bumletur gennem Tramuntanas smukke bjergdale og frugtplantager, med veterantoget Tren de Sóller.

Nyd en sanselig bumletur med sporvogn til Port de Sóller

Ligesom veterantoget til Palma, er en tur med veteransporvognen ned til Port de Sóller en must try attraktion i Sóller. Turen tager ca. 15 minutter, og kører dig direkte ned på den livlige havnepromenade i Port de Sóller, hvor du kan glæde dig til et væld af oplevelser, som strandene, restauranterne, barerne og butikkerne.

Orange veteran sporvogn der kører mellem byerne Sóller og Port de Sóller på Mallorca.

Sporvognen til Port de Sóller

Den gamle sporvogn kører hvert kvarter mellem Sóller og Port de Sóller, gennem områdets mange frugtplantager. 

Kunstudstilling i Ca’n Prunera

Er du fascineret af samtidskunst og arkitektur, og vil du kombinere begge? Ja, så er et besøg på Ca’n Prunera i Sóller uundgåeligt. Det imponerende palæ i hjertet af byen bærer arkitektoniske karakteristika af modernisme og dekorationer af art nouveau. Indenfor kan du glæde dig til unikke kunstoplevelser, som du bevæger dig rundt i de autentiske rammer.

Bypalæet Ca'n Prunera med sin Art Nouveau facade, er hjemsted for et populært museum for samtidskunst i byen Sóller på øen Mallorca.

Et af Mallorcas fineste eksempler på Art Nouveau arkitektur er også hjemsted for det bedste og største museum for modernisme. 

Tag en tur til Sa Calobra

Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at sa Calobra er et af Mallorcas smukkeste steder. Den lille bugt mellem bjergskråningerne er nærmest synonym med Mallorcas skønhed – en symfoni af uforlignelige farver.

Ved siden af sa Calobra ligger en anden lille bugt, Cala Tuent. Cala Tuent er kendetegnet ved at dens lille strand ligger lige mellem to enorme klippevægge, og som udmunding på den store Torrent de Pareis kløft, der udspringer helt oppe ved de højeste områder af Serra de Tramuntana. 

Malerisk bugt sa Calobra på Mallorca.

Der venter dig en helt fantastisk naturoplevelse i sa Calobra, uden du faktisk behøver at skulle bevæge dig så meget. Der går både busture og bådture til sa Calobra fra Sóller. 

Kirken og banken på Plaça de sa Constitució

På den centrale torveplads i hjertet af Sóller finder du sognekirken, Sant Bartolomé. Kirkens imponerende nygotiske facade har gjort den til en turistattraktion, som folk kommer for at tage billeder af og besøge. Facaden blev designet af Joan Rubió, en af Gaudís partnere.

Ved siden af kirken finder du Sóllers bankbygning, der ligesom kirken også bærer en smuk nygotisk facade designet af samme arkitekt.

Kirken i Sóller by på Mallorca, med sin meget smukke neo-gotiske facade.

Sant Bartolomé kirken i hjertet af Sóller er kendt for dens smukke hovedfacade, designet af Gaudís partner, Joan Rubió. 

Besøg det unikke Sa Capelleta kapel på bjergskråningerne

Med sin spøjse, nærmest kunstneriske arkitektur bestående af ujævne sten, skiller det lille sa Capelleta kapel sig ud fra mange af øens andre religiøse bygninger. 

Det smukke kapel står på en bjergskråning mellem Sóller og Fornalutx, og har smukt udsyn over bjergdalen. Når du går tæt på kapellet kan du se ind gennem facaden, til den fine skulptur af Maria. 

Sa Capelleta kapel i modernisme arkitektur, i Sóller, på Mallorca.

Sa Capelleta på bjergskråningerne over Sóllerdalen, er unikt med sig modernistiske arkitektur, der ikke ses lignende på Mallorca.

Tag på det maritime museum

Kom helt tæt på Mallorcas maritime kulturarv, hvor du i de forskellige udstillinger kan se skibsvrag, fyrtårne, læse sømandshistorier, lære om skibsbyggeri og håndværk, redskaber og den store biodiversitet der knytter sig til Mallorca. Port de Sóller er traditionelt set en af Mallorcas vigtigste havne, ikke mindst takket være eksporten af appelsiner og citrusfrugter fra de frodige dale i området, som blev kendt og elsket overalt i Europa.

Udstilling på det maritime museum i Port de Sóller på ferieøen Mallorca.

I et gammelt kloster på en klippetop over Port de Sóller ligger Mallorcas maritime museum, der sætter dig godt ind i øens søfartshistorie. Desuden områdets smukkeste udsigt.

Gå på opdagelse i Sóllers botaniske haver

Sóllers botaniske haver er et must for alle der sætter pris på blomster. Stedet består af et museum og de smukke botaniske haver. På museet får du unikt indblik i øens utrolige naturhistorie, samt lære om den biodiversitet der har gjort at store dele af Mallorca er bevaringsværdigt område.

I de botaniske haver kan du glæde dig til en sanselig tur rundt blandt de mange arter fra middelhavsregionen, der dufter fortryllende og ligner noget fra et maleri eller film.

Botanisk have i byen Sóller på Mallorca, med middelhavsblomster.

I et gammelt kloster på en klippetop over Port de Sóller ligger Mallorcas maritime museum, der sætter dig godt ind i øens søfartshistorie. Desuden områdets smukkeste udsigt.

Nyd en forfriskning ved Mirador de ses Barques

Højt oppe i bjergene over Sóller, på vejen mod Fornalutx ligger et helt utroligt smukt udsigtspunkt, Mirador de ses Barques. Her har du spektakulær udsigt over bjergdalene og for fodden af bjergene, den smukke Port de Sóller bugt.

På stedet er der en restaurant, med kæmpe terrasse, hvor du kan nyde en forfriskning, mens du indtager de uforlignelige udsyn.

Udsigt over bjerge og kyst fra Mirador Barques i Soller på Mallorca.

Mirador de ses Barques

Den magiske udsigt fra Mirador de ses Barques højt over Sóller og Port de Sóller.

Besøg Sóllers stationsbygning

Mens du alligevel venter på veterantoget, så stop lige op og nyd selve stationsbygningen i Sóller. Den tidligere fæstning og senere luksushotel, har en lang historie og en vigtig rolle bag sig. Indenfor finder du endvidere to udstillingshaller, en dedikeret til Joan Miró litografier og prints, og flere udstillingssale dedikeret til keramiske værker af Picasso.

Hovedfacaden på stationen i byen Sóller på Mallorca.

Stationsbygningen i Sóller er hjemsted for imponerende udstillinger af både Pablo Picasso og Joan Miró, to af verdens største surrealister.

Smut en tur forbi Museu de Sóller

Vil du vide lidt mere om Sóllers og Mallorcas historie? Ja, så skal du besøge det lille lokalmuseum i centrum af byen, næsten lige ved den store torveplads, hvor du får et fascinerende indblik i øens udvikling.

Udstillingerne her viser redskaber, malerier, arkæologiske artefakter og typisk påklædning, alt sammen fra forskellige epoker i historien. 

Indgang til historisk museum i Sóller by.

Museu de Sóller

Museu de Sóller fortæller historien om Sóllers udvikling, et godt og interessant sted at lære om Mallorca.

Opdag de mange arkitektoniske perler i Sóller

Sóller var i begyndelsen af 1900-tallet en af Mallorcas mest velhavende områder, takket være de mange succesfulde forretningsmænd der vendte hjem fra deres eventyr i Sydamerika, og fortsatte deres driftige forretninger med eksport her.

Flere steder i Sóllers gader står de imponerende palæer som monumenter der vidner om de utrolige rigdomme området og byen fik tilført i denne tid. Palæer som Ca’n Moratal, Gran Hotel, Ca s’America og Ca’n Bell Esguard er blot nogle af de smukke og unikke arkitektoniske vidundere du kan opleve.

Den smukke Can Moratal bygning i Soller by, med imponerende modernisme arkitektur.

I hjertet af Sóller by finder bl.a. palæet Ca’n Moratal, det flotte Gran Hotel, samt flere andre imponerende arkitektoniske perler.

Andre skønne aktiviteter omkring Sóller

Sóllers skønne beliggenhed i Serra de Tramuntana, dog tæt på kyst og infrastruktur, gør det let at komme hurtigt til masser af oplevelser. 

Tag en tur på stranden i Port de Sóller

Nede i den smukke havneby Port de Sóller, ligger der to dejlige gyldne sandstrande. Port de Sóller ligger i en lukke bugt, beskyttet for kraftige havvinde, der gør det ekstra lækkert at være på strandene her. 

De to strande, Platja de Repic og Port, måler sammenlagt lidt over 1 kilometer og byder på masser af faciliteter. 

Strand og lille havn i Port de Sóller på øen Mallorca i Spanien.

Få steder på Mallorca oser så meget af naturlig charme og skønhed, som netop Port de Sóller, der fint blander kultur, natur og samtid ét sted.

Udforsk Serra de Tramuntana til fods

Det UNESCO-beskyttede Serra de Tramuntana er ganske enkelt enestående at opleve tæt på, lige meget om du er erfaren vandrer med udstyr, eller bare nyder en dejlig gåtur. 

Fra Sóller har du direkte adgang til masser af vandreruter og stier, du kan følge rundt og opdage hvad Serra de Tramuntana virkelig er. 

Du skal bl.a. opleve de mange tørstenskonstruktioner og stenterrasser bygget ind i bjergvæggene, opfindelser fra maurernes tid, hvor dyrkning virkelig blev en del af den mallorcinske kulturarv. 

Du kan vælge at følge Mallorcas længste vandrerute, GR221, der løber fra Pollenca i nord til Andratx i syd, og som vil tage dig forbi nogle af de mest emblematiske områder i Tramuntana. 

Opdag Serra de Tramuntana på cykel

Stejle hældninger, snævre hårnålesving og uforlignelige landskaber venter i bjergene omkring Sóller. 

Meget tæt på Sóller finder du bl.a. nedkørslen til Mallorcas smukkeste bugt, sa Calobra, kendt som slangen, grundet sine mange hårnålesving og vanvittige hældninger på 7%. 

Du kan også køre mod nord, mod smukke Cap de Formentor og Pollenca, der også er kendt som cykelparadis på øen. 

Der er i virkeligheden ingen begrænsninger, og netop derfor er Mallorca én af Europas mest populære cykelferiedestinationer. 

Tag på golfbanen

En kort køretur fra Sóller, ca. 15 minutter, finder du Golf Son Termens. 

Den 5,5 km lange par-70 bane tilbyder masser af udfordring og en smuk beliggenhed på bakkerne i den grønne dal, med enestående udsigt over bjergene.

Besøg én af Spaniens smukkeste landsbyer

En smule højere i Serra de Tramuntana finder du landsbyen Fornalutx, som er kåret til én af Spaniens smukkeste landsbyer. Rustikke gyldenbrune husfacader med grønne skodder, blomster overalt i gaderne og frodige omgivelser af citrusplantager går, at landsbyen ligner noget der er malet. 

Det er oplagt at snuppe en forfriskning eller et måltid i Fornalutx, du får dårligt smukkere rammer. Samtidig kan du slentre en tur gennem de snævre gader, og evt. besøge Can Xoroi museet, hvor traditionelle malede tagsten er udstillet.

Sejl en tur omkring kysten

Mallorca er smuk både indefra og udefra, det vil du opdage på en sejltur omkring kysten. Fra Port de Sóller kan du tage med på rundfart på katamaran, eller hyre en båd til at sejle dig rundt til de mange små hemmelige laguner og jomfrubugter. 

Sejlture omkring Mallorca

Lad dig fascinere af hundredvis af dyrearter, der lever i verdenshavene, sammen med Europas største hajtank og masser af sjove aktiviteter.

Besøg Raixa og Jardins d’Alfabia

Kører du ned gennem bjergtunnellen, ned til Bunyola, finder du to store seværdigheder, Raixa og Jardins d’Alfabia. 

Raixa er en tidligere adelsbolig, der nu er omdannet til etnologisk museum, hvor du kan lære om øens udvikling. Raixa er én af Mallorcas smukkeste ejendomme, og er bl.a. blevet brugt i filmatiseringer. 

På den anden side af hovedvejen finder du Jardins d’Alfabia (Alfabias haver), en anden historisk ejendom. Alfabia stammer tilbage fra maurernes tid, hvor den tilhørte en adelsmand, og meget af det originale interiør er bevaret. De botaniske haver på ejendommen er nogle af de smukkeste af sin slags, det er næsten umuligt ikke at blive lidt imponeret. 

Jardins d'Alfabia er en stor seværdighed i Bunyola på Mallorca.

Jardins d’Alfabia er Mallorcas største om mest imponerende botaniske haver, der hører til den tidligere mauriske adelsbolig.

Hvor skal du bo i Sóller?

Hotellerne i Sóller byder på romantik og luksus, i charmerende autentiske rammer. Sóller er kendt for tidligere tiders velstand, skabt af ihærdige handelsfolk, der byggede mægtige palæer og forretninger i byen. Mange af disse ejendomme er nu omdannet til romantiske hoteller.

Lad dig forelske i Sóllers gennemborende charme og varme på ét af disse 10 romantiske hoteller.

Gran Hotel Sóller

Booking.com

L'Avenida

Booking.com

Agroturismo Finca Ca's Curial

Booking.com
Se alle hoteller på kort
 

Hvor er det godt at spise i Sóller

Sóller er spækket med lækre spisesteder, du kommer ikke til at mangle muligheder, kun tid.

Første anbefaling går til á la carte-restauranten på Gran Hotel Sóller, som leverer på både kvalitet, service og atmosfære. Hvad end du sidder indenfor i de stilfulde omgivelser, eller udendørs i den smukke gårdhave, får du en vidunderlig oplevelse her. 

Næste sted er Ca’n Pintxo, der ligger lidt gemt på et hjørne i en sidegade, og som serverer de såkaldte pintxos, den mallorcinske version af en tapas. Stedet er dedikeret til udelukkende at bruge lokale ingredienser, altså råvarer fra Mallorca, og har vokset sig voldsomt populært blandt både lokale og turister. 

Går du en tur ned ad Sóllers store butiksgade, Carrer de sa Lluna, finder du Restaurante Lluna 36 (gæt selv husnummeret), som endda har dansk islet. Her inviteres du indenfor på innovative middelhavsanretninger i hyggelige rammer, der giver en fantastisk oplevelse. 

Michelin-restauranter på Mallorca

Lad sanserne forføres på én af Mallorcas 11 Michelin-stjerne restauranter, heriblandt Ben d’Avall i Port de Sóller.

Sóller og Port de Sóller er begge kendt og elsket for deres restaurantscene, fyldt med gode spisesteder, der samler det bedste fra middelhavsregionen og giver maden et strejf af Sóller, med de bedste lokale råvarer.

Marked og Shopping i Sóller

Er du til butikker og shopping, så kan du glæde dig til en tur ned ad Sóllers store indkøbsgade, Carrer de sa Lluna, centralt i byen. Her finder du massevis af butikker, delikatesser og gallerier, der sætter rammerne om en herlig shoppingtur. 

Hver lørdag formiddag mellem 7 og 13, kan du lade sanserne friste af friske råvarer som kød, ost, delikatesser og selvfølgelig frugter. På markedet i Sóller finder du også lædervarer som tasker og sko, tøj, souvenirs og håndværk – og der er mulighed for at prutte sig til nogle gode priser, eller bare nyde en euforiserende markedsstemning.

Shopping i Palma

Tag på opdagelse i Palmas mange små shoppinggader og stræder i den magiske storby. 

Hvordan kommer man til Sóller?

Det er let at komme til Sóller, særligt med bil fra Palma, takket være tunnellen der fører under bjergene. 

Bilturen til Sóller fra lufthavnen tager en god halv times tid, alt efter trafik. Rejser du med offentlig transport, skal du afsætte ca. halvanden time. 

 

Transport til Sóller:

  • Med bus: Den hurtigste busforbindelse mellem Palma og Sóller er bus 204, som afgår fra Estació Intermodal, på Plaça d’Espanya i Palma, ca. én gang i timen. Turen koster ca. 3 euro.
  • Med tog: Du kan tage Ferrocarril de Sóller, veterantoget mellem Palma og Sóller, som tager en times tid, og koster 18 euro. 
  • Med taxi: Fra Palma og Palmas lufthavn tager en taxi ca. 35 minutter til Sóller. Turen koster et sted mellem 45 og 55 euro.

 

Afstand i bil til Sóller

Fra lufthavnen: 35 minutter

Fra Palma centrum: 35 minutter

Fra Alcúdia: 55 minutter

Fra Port de Sóller: 10 minutter

Ferietiden er værdifuld, så få mest ud af den. Mallorca har fantastisk infrastruktur, og masser af ting at se, så en udlejningsbil er anbefalet til et par dages eventyr.

Årlige begivenheder i Sóller

Januar

Sant Antoni

Som et af de mest agrariske områder på Mallorca, er fejringen af Sant Antoni (Antonius den Hellige) et af årets vigtigste højdepunkter i Sant Joan. Sant Antoni er skytshelgen for for husdyr, og i et landbrugssamfund har han været tilbedet siden middelalderen.

Aftenen den 16. januar tændes der bål i hele byen, der grilles i gaderne, og dansende dæmoner underholder. Den 17. januar er der en masse religiøse happenings ved sognekirken og på byens centrale torv, hvor byens husdyr skal velsignes. Der er også konkurrencer om præmier til de, der har været mest kreative i at skildre fortællingen om Sant Antoni og Djævelen.

April

Fira de sa Taronja

Hvert år omkring slutningen af marts/begyndelsen af april afholdes den årlige citrusfestival i Sóller, Port de Sóller og Fornalutx.

Citrusfrugter er synonyme med Sóller og Fornalutx, der også kaldes Appelsindalene i lokale munde. Fira de sa Taronja er uden tvivl en af de mest sanselige kulturelle oplevelser du kan opleve på Mallorca, hvor appelsiner, citroner og limefrugter spiller hovedroller i samtlige aktiviteter gennem dagene. De fleste af spisestederne i de tre byer tilbyder desuden særlige menuer, hvor citrusfrugter spiller en central rolle blandt ingredienserne, til en særlig pris.

Maj

Sa Firo

Sa Firo er ubetinget årets største begivenhed i Sóller og omegn, noget både lokale og turister ser frem til med stor glæde. To ugers kulturelle og sjove aktiviteter er linet op i et omfattende program, som også omfatter festivalens hovedbegivenhed, genopførelsen af det legendariske slag mellem invaderende osmanniske pirater og den mallorcinske modstand, i maj 1561. Flere hundrede mennesker deltager i genopførelsen, der varer i timevis, indtil sejren fejres ved Sant Bartomeu-kirken i hjertet af byen.

Under festivalen kan du også se frem til udstillinger, markeder, koncerter, traditionelle mallorcinske danse og konkurrencer. Majfesten i Sóller er en stor attraktion, som samler både øboere og turister i en levende atmosfære.

Juni

Festes de Sant Pere

Sant Pere (Sankt Peter) er beskytter af fiskerne, og fejres i ugen op til den 29. juni i Port de Sóller, med talrige kulturelle begivenheder i havneområdet. Der er altid en god og munter stemning ledsaget af aktiviteter, koncerter og udstillinger.

August

Festes de Sant Bartomeu

I ugen op til den 24. august fejrer indbyggerne i Sóller deres skytshelgen med en stor byfest. Gennem ugen kan du opleve en række kulturelle aktiviteter for alle interesser, bla. en stor kunstudstilling, konkurrencer og en masse scener med opvisninger af både danse og musik.

Ofte Stillede Spørgsmål

Sóller ligger små 35 km fra Palmas lufthavn.

En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 50 euro, og tager en god halv times tid at køre.

Der er marked hver lørdag morgen i centrum af Sóller.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 203, 204, 231, 232

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca