Sencelles

Sencelles, ophold og guide

Tag med på opdagelse i Mallorcas historie og besøg den søvnige men charmerende landsby Sencelles i hjertet af øen.

Den meget centrale beliggenhed af Sencelles, giver specielt eventyrlystne cyklister og andre opdagelsesrejsende, gunstige forhold for at udforske ‘Det Ægte Mallorca’.

Sencelles er i folkemunde kendt som ‘landsbyernes landsby’, fordi den samler de små landsbyer Biniali, Ruberts, Jornets, Judi og Cascanar, der alle er blandt attraktionerne i Sencelles.




Sencelles rejseguide

Sencelles en søvnig landsby, hvor siestaen stadig lever i bedste velgående og hvor man ikke har mere travlt, end at tingene kan nås senere. Enhver eventyrer eller historieinteresseret bør overveje området omkring Sencelles nøje. Det smukke område omkring Sencelles har mange smukke og vigtige attraktioner at tilbyde for besøgende der har en smule tid til at udforske dem.

Ud over historiske monumenter og smuk natur, er der også vindmøllerne Can Picapebre, Can Cinto, d’En Ferrero og Son Pelea, som bestemt også er et besøg værd.

Selve byen Sencelles er rolig og charmerende, med mange små caféer i gaderne, som de lokale elsker at sidde og hygge sig ved.

Om efteråret og vinteren springer blomsterne på mandeltræerne ud og danner den smukkeste hvide silkedyne over markerne og efterlader luften i Sencelles med en særlig duft.




Indkvartering i Sencelles

Du skal finde finca i Sencelles landlige omgivelser hvis du trænger til fred og ro på din ferie. De utallige åbne arealer herude på landet, efterlader luften frisk og uforstyrret, fuldstændigt umærket af trafik og bystøj.



Booking.com







Aktiviteter i Sencelles

Den centrale beliggenhed af Sencelles gør, at du på kort tid kan nå andre spændende byer i nærheden på ganske kort tid og med både bil, cykel og på gåben. Sydvest har du Santa Eugénia med dens tilhørende Ses Coves, hvor du finder en af Mallorcas største samlinger af menneskebyggede huler fra forhistorisk tid.

Lejebil er nødvendig i Sencelles, til gengæld er du placeret i hjertet af Mallorca og kan nå alle afkroge af øen.




Seværdigheder i Sencelles

Herude på landet vil temaet næsten altid være religion og historie, når vi taler om seværdigheder. Meget af hvad du kan se her, er forhistoriske bosættelser (nogle af dem ganske imponerende), religiøse institutioner og regional arkitektur, der fortæller historien om et samfund og dets udvikling.




Marked i Sencelles

Onsdag fra morgenstunden og frem til eftermiddagstimerne, kan du tage på markedspladsen midt i byen, hvor der handles friske frugter, grøntsager, kød og masser smagfulde mandler og søde figner.

 

Begivenheder i Sencelles

Der afholdes hvert år en række festlige begivenheder i Sencelles, allerede den 5. februar fejres Santa Agueda, med bål i gaderne hvor folk griller pølser, der underholdes med sang og dans samt en række konkurrencer for børn og voksne afholdes. Igen den 27. februar kan du opleve ‘Beata Sor Francinaina’ (Francinaina Cirer), hvor byens børn i et stort optog bringer blomster til statuen af den fromme kvinde på kirkepladsen, en meget smuk begivenhed.

Den 2. Søndag i maj er der ‘Pilgrimage de Sa Casa Blanca’. En pilgrimsfærd foregår til fods, på hesteryg, i hestevogn eller med traktoren. Tredje søndag i maj er den store messe for landbrugs- og bilindustrien.
Den 15. August er der ‘Fira de Mare Deu de Agosto’. Sports-og musikarrangementer, teater og altid et storslået fyrværkeri om aftenen.

Hvor ligger Sencelles på Mallorca?

Cascanar

De forhistoriske bosættelser omkring Cascanar er blevet bekræftet i hulerne Can Garau, talaioterne Ses Talaies de Can Xim samt den romerske begravelsesplads, bedre kendt som ‘Den Mauriske Kirkegård’. Op gennem det 14. århundrede er der registreringer om landbrugsaktiviteter i Cascanar med både vinstokke, korn, figner og svineavl.

Ligesom Sencelles, gennemlevede Cascanar hårde prøvelser i form af tørker og den berygtede vinpest, derfor har området også ligget ganske øde i lange årrækker gennem de sidste par århundreder og først omkring 1980’erne, blev Cascanar igen for alvor beboet og flere ejendomme renoveret. Der er særligt 3 huse der er vigtige at lægge mærke til i Cascanar – Can Romanyà, Can Garau og Can Riera, som alle er velbevarede eksempler på 16 og 1700 tallets arkitektur.

Ruberts

Navnet Ruberts stammer formentlig fra familien Roberts eller Ruberts af Tarragona, som deltog under erobringen af Mallorca i 1229. Familien menes at have ejet flere større gårde i både Ruberts samt i den nærliggende Pina. Den største grund de dog har ejet, er Son Jordà, der i dag menes at være den oprindelige gård opkaldt efter Ruberts.

Af arkitektoniske eksempler, finder du Can Tià, Son Durí, Can Pintat, s’Aigovés, sa Creu, og s’Hostal. Kirken i Ruberts, Mare de Deu del Carme, blev bygget i anden halvdel af det 18. århundrede på grunden hvor også Son Jordà ligger. På initiativ af byens religiøse overhoved, Bartomeu Verd i Falcó, blev den første sten lagt i 1768 og kirken indviet og velsignet i 1770.

Hvert år den 16. juli afholdes der byfest i Ruberts; Verge del Carme, hvor indbyggerne fejrer med musik, dans og picnic.

Ruberts ligger helt sydøstligt i kommunen og herfra kan du, hvis du har friske ben eller rigeligt tid, fortsætte mod Pina eller længere endnu til Algaida (ca. 14 km fra Ruberts) og nyde frokost eller middag på én af de mange berømte restauranter her.

Biniali

Biniali er den største af landsbyerne i kommunen, udover naturligvis Sencelles selv. Biniali er også den eneste af de fire små landsbyer, der kan byde på en lille café, et godt tip når du er på gennemrejse. Byen er centreret omkring hovedgaden, der løber hele vejen tværs igennem og hvor du kan finde kirken Sant Cristòfol fra det 16. århundrede samt de flotte bygninger Can Grau, Sa Clastra og Son Raió,

Biniali er et fredet område og beskyttet som værende et sted af særlig kulturel interesse, derfor er det meget svært at få tilladelse til at bygge huse, udvidelser eller annekser i byen. På vejen mellem Biniali og Santa Eugènia, finder du Cova Monja, som engang har været et begravelsessted i talaiotkulturen. Andre kulturskatte i Biniali omfatter brønden i byen, monumentet for ‘den rene undfangelse’ samt de nedlagte møller Can Xisco og Cas Moliner.



Booking.com










©2017 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder, oplevelser

Log in with your credentials

Forgot your details?