Esporles

Esporles Guide + Hotel

Esporles er en charmerende lille landsby i Mallorcas Tramuntana-bjerge.

Omgivet af skøn natur, vinmarker og apati, er Esporles et perfekt valg for dig, der vil være ét med naturen, nyde roen og mærke den lokale ånd i byen, der gør det mallorcinske folk til hvad de er.

På vejen til og fra Esporles, kører du ad smalle veje, der snor sig om bjergene mellem krat og bed, forbi de mange rustikke gårde og fincas – og efterlader en følelse af, at køre tilbage i tiden, tilbage til tider uden så kompliceret tilværelse.



Booking.com

72

Hotelstandard

8/10

    Aktivitetstilbud

    8/10

      Beliggenhed

      7/10

        Restaurant- og byliv

        7/10

          Særligt godt hvis du søger:

          • Kulturoplevelser
          • Smuk natur
          • Hyggeligt landsbyliv

          Bedste indkvartering i Esporles

          Ferie i Esporles

          Gennem byen ændrer bygningerne hverken facon eller udseende, de er små vaniljehvide med grønne skodder for døre og vinduer, der skygger for den kraftige bjergsol der kaster smukt lys over gaderne. Vi bevæger os ned langs hovedgaden i byen, Carrer de Joan Riutort, hvor folk stille og roligt passerer forbi i langsomt tempo. Selvom det måske er middag, hører vi ingen bilhorn, ingen larm på nogen måde.

          Som vi går ned ad gaden, kommer vi blandt andet forbi et lille torv, der giver plads til et par hyggelige caféer, hvor de lokale har sat sig for at nyde en formiddagsespresso eller læse avisen. Hovedgaden er smukt beklædt af velplantede træer og gammeldags lanterner, der står flot på række og nærmest danner en boulevard.

          mallorca best sights

          Indkvartering i Esporles

          Mallorcas bjerge er kendt som nogle af Europas aller smukkeste områder. Heroppe er du sikret Mallorcas suverænt smukkeste omgivelser og udsigt, hvad end du vælger de rustikke luksus fincas, eller en villa på bjergskråningerne.



          Booking.com

          Restauranter og madkultur i Esporles

          Esporles huser ganske få restauranter og caféer, til gengæld serverer de delikate mallorcinske anretninger, i hyggelige omgivelser og med smil på læben.

          Aktiviteter omkring Esporles

          Området omkring Esporles, er særligt kendt for dets natur og i særdeleshed dets store egeskove. Dermed er Esporles et oplagt område for dig, der elsker naturen og udendørs aktiviteter. Vandring og cykling er i særdeleshed oplagte aktiviteter.

          For vandrere, findes der i området en lang række markerede vandreruter, der gør det let at få adgang til de mange spændende steder området omkring byder på. I bjergene finder du små huler og grotter, monumenter fra vigtige begivenheder på øen samt rester af det landbrugsliv der udgjorde levevejen for flere hundrede år tilbage. Desuden en rute på omkring 12 km, der tager dig til Chopins Valldemossa.

          Til dig der elsker at cykle, får du næsten ikke bedre betingelser end her. Lad de smalle men gode landeveje føre dig op på bjerget, gennem platager og vild natur. Mange cykelryttere vil typisk søge steder som Esporles og de omkringliggende byer, når de drager til Mallorca for at træne til sæsonen.

          Seværdigheder og udflugtsmål omkring Esporles

          Esporles er perfekt beliggende, i forhold til Mallorcas nyrenoverede vejnet i bjergene, der bringer dig til alle de bedste udflugtsmål og seværdigheder på øen, på kun ganske kort tid.

          I nærområdet skal du naturligvis besøge en af Mallorcas mest kendte seværdigheder, den mægtige finca, Sa Granja d’Esporles.

          For enden af Carrer de Joan Riutort, finder du Esporles’ store kirke. Opførelsen af kirken blev startet i 1904 og indviet i 1923. Arkitekten Gaspar Bennassar, forsøgte med denne kirke i nygotisk stil, at hylde katedralen Sa Seu i Palma de Mallorca.

          Indkøbsmuligheder i Esporles

          Esporles har et antal små lokale forretninger, såsom bank, supermarked, kiosk, tele og andet til almindelige husstandsbehov.

          Brug en halv dag i Palma de Mallorca til at ose dig gennem byens shoppinggader, hvor du møder de nyeste trends, den berømte mallorcinske chokolade samt et stort udvalg af specialbutikker.

          Marked og begivenheder i Esporles

          Det er markedsdag i byen og alle indbyggere i den lille landsby samles vanligt for at gøre ugens store indkøb. Langs gaden er boder sat op så langt gaden strækker sig med frisk frugt, kød, håndværk og en masse lokalt producerede delikatesser. Folk nyder at gå rundt i ro og mag for at smage og handle alle de lækre tilbud der findes. Start dagen med at gå ind på én af caféerne og bestil en ‘variat’, en lille kaffe, som mallorcinerne selv har navngivet.

          Kommer du til Esporles i oktober måned, får du muligheden for at komme med til den årlige madfestival i byen, Fira Dolca, der fejres med alt det bedste traditionelle mad, fra hele Mallorca.

          Hvor ligger Esporles?

          ©2017 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder, oplevelser

          Log in with your credentials

          Forgot your details?