Søg
Close this search box.

Cala Millor

I denne guide

Vælg Cala Millor for

Her ligger Cala Millor

cala-millor-mallorca-kort

Cala Millor, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Cala Millor er bygget op om østkystens største og bedste strand, og tilbyder et alsidigt rejsemål for såvel børnefamilier som par. 

Kort om Cala Millor

Cala Millor er det største turistmål på Mallorcas østkyst, som har taget sit navn efter dens naturlige skønhed, idet millor betyder smukkest.

I Cala Millor finder du en bred vifte af hoteller, butikker, restauranter, samt et godt afbalanceret natteliv.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring Cala Millor

Hvad skal man opleve i Cala Millor?

Der er masser af ting at tage sig til i og omkring Cala Millor.

Stranden i Cala Millor

Én af grundene til at Cala Millor er blevet et så efterspurgt rejsemål på Mallorca, og dermed også udbygget så kraftigt over de seneste årtier, er helt klart den fantastiske lange sandstrand.

Den bløde sandstrand i Cala Millor, der blidt skråner ind med  mousserende vand, gør stranden perfekt for dig der vil nyde strandlivet. De rolige vande her gør det til et ideelt sted for familier med børn.

Der er masser af vandsports-faciliteter, herunder en surfing-skole, plus solvogne og parasoller til leje på stranden. Cala Millors strand betragtes som én af ​​de bedste på Mallorca, et paradis for strandelskere og vandsports-entusiaster.

Tag en tur i Minitoget

Tag børnene med ombord på minitoget der tager jer med rundt i Cala Millor og de omkringliggende byer, så I kan lære hele området godt at kende uden at skulle løfte en fod. Der er to minitog i Cala Millor; et der kører til Cala Bona og Costa del Pins og et der kører mellem hotellerne og stranden.

Lad de små slå sig løs i Fantasy Parc

Oppustelige slotte, go-karts, trampoliner, rutsjebaner og meget mere venter i Fantasy Parc, i hjertet af Cala Millor. Der er en bar og terrasse, så du kan slappe af og nyde en forfriskning, mens de små leger og morer sig.

Segway-udflugt til Punta Amer

Segways er en sjov og anderledes måde at opleve Mallorca på. Med segway kommer du næsten alle steder hvor fodgængere har adgang, bare uden at skulle anstrenge dig i varmen, perfekt for alle aldre. På denne udflugt tager I fra Sa Coma ud på Punta Amer odden, hvor I kan glæde jer til en smuk natur og udsigt, samt et besøg på den gamle fæstning.

Du kan glæde dig til mere end 20 fantastiske golfbaner, når du besøger Mallorca. Her er masser af udfordringer, smukke omgivelser og gennemtænke designs.

Oplev dyrene i Safari Zoo

I Sa Coma, lige syd for Cala Millor, ligger Safari Zoo, en stor zoologisk have, hvor dyrene går løs. Her kan du køre ind med bil eller hoppe med på en af de guidede ture med safari-toget, og opleve den vilde natur dens fauna helt tæt på. Parken har i alt over 600 dyr og har også en “baby-zoo”, hvor du kan opleve dyr, der er født i parken, heriblandt elefantunger. For børnene er der legeland rundt omkring i parken og der bydes på mad i de forskellige restauranter og caféer.

Du kan glæde dig til mere end 20 fantastiske golfbaner, når du besøger Mallorca. Her er masser af udfordringer, smukke omgivelser og gennemtænke designs.

Tag en tur på go-kart banen

Få tilfredsstillet din indre adrenalinjunkie, og mærk suset, mens du træder på pedalen og mærker kraften komme i gang. Cala Millor er hjemsted for østkystens største go-kartbane, hvor du kan konkurrere med familie og venner om at komme først over målstregen.

Nyd en tur omkring kysten

Nyd en dag med frisk havbrise under middelhavssolen, mens du sejler langs Mallorcas østkyst. Du kan se frem til at opdage maleriske skjulte bugter og laguner, hvor du kan hoppe i det krystalklare vand. Fra Cala Millor kan du hoppe ombord på en af katamaranbådene, der afgår fra molerne ved siden af stranden.

Klik her for at booke billet og spare penge på tur

Tag turen ind til Port d’Alcúdia, hvor du fra havnen kan komme med på masser af vidunderlige sejlture om de smukke kyster. Du finder alt fra romantiske sejlture, til katamaraner med glasbund til delfinsafari.

Nyd en sanselig ridetur på hesteryg

Der er intet som følelsen og friheden ved at ride på hest, især når du befinder dig på en af de smukkeste øer i verden. Udforsk den smukke kystlinje, det charmerende landskab eller de grønne græsgange i bakkerne bag Cala Millor, det er dig og hesten på eventyr.

Tag på buggy-udflugt fra Cala Millor

En fed måde at opleve nogle af nordøstkystens største seværdigheder på, er med buggys. Fra Cala Millor kan du komme med på heldags og havldagsudflugter i buggy, hvor guiden tager dig med til nogle af de smukkeste steder og største seværdigheder.

Oplev Mallorcas mange kontraster og skønheder fra fuglens øje, mens du svæver blidt gennem skyerne. 

Udfordr dit handicap på golfbanen

Fra Cala Millor er du kun et smut fra fire af de bedste golfbaner på øen; Pula Golf, Golf Capdepera, Canyamel Golf og Son Servera Golf Club. Udfordr dit handicap på en af disse fremragende 18-hullers baner beliggende i de smukkeste omgivelser, og nyd en forfriskning i de stilfulde og charmerende klubhuse.

Oplev Mallorca fra fuglens øje

Én af de suverænt mest populære udflugter fra Cala Millor, er turen i luftballon. Her svæver du nænsomt gennem luften, og oplever Europas smukkeste ø fra fuglens perspektiv, hvor du tydeligt ser de smukke kyster, utrolige bjergformationer og de mange små byer under dig. Det er en utrolig sanselig og fortryllende oplevelse, du ikke bør snyde dig selv for.

Oplev Mallorcas mange kontraster og skønheder fra fuglens øje, mens du svæver blidt gennem skyerne. 

Lej en cykel og udforsk området

At leje en cykel i Cala Millor åbner op for en verden af muligheder. Tag på opdagelse i de hundredvis af kilometer af asfalterede veje, stræk benene til det yderste når du bestiger bjergenes hårnålesving, og mærk den rene friske luft, mens du træder frem. Cykling er én af de absolut mest populære aktiviteter på Mallorca, der er så mange muligheder, så mange udfordringer og så mange gode stunder at hente.

Andre skønne aktiviteter omkring Cala Millor

Du er perfekt placeret, lige i smørhullet på Mallorcas østkyst, der giver dig let adgang til seværdigheder og aktiviteter i alle retninger. Mod syd kan du besøge de verdensberømte og dybt fascinerende Dragegrotter, Cuevas del Drach, samt Cuevas del Hams.

For mere byliv, lokal atmosfære og seværdigheder kan du med en kort køretur i bil eller bus, nå Manacor, Mallorcas næststørste by. Manacor byder desuden på en række historiske byggeværker, gastronomiske oplevelser i deres mange cellers, samt naturligvis gode muligheder for at fylde indkøbskurven. Ud for Manacor, ligger også det mindre turistprægede strandområde, Porto Cristo, med dertilhørende lang og flot strandpromenade, hvor Mallorcas svar på Den Lille Havfrue, Sirena, sidder.

Castell de sa Punta de n’Amer

Castell de sa Punta de n’Amer er uden tvivl den vigtigste seværdighed, du kan finde i Cala Millor. Den gamle fæstning, der ligger på toppen af Punta de n’Amer-næsset og naturreservatet. Fæstningen blev bygget som et resultat af de mange piratangreb, der fandt sted mellem det 15. og 17. århundrede, men det blev også brugt under den spanske borgerkrig. Castell de sa Punta de n’Amer byder på en interessant udstilling af våben, et cafeteria samt en fantastisk udsigt over bugten.

Castell de sa Punta de n’Amer blev bygget som et værn mod pirater, der gennem flere århundreder plagede Mallorcas kyster. 

Cuevas de Artà

En af de store turistattraktioner tæt på Cala Millor er Cuevas de Ártà, eller blot Ártà-hulerne. Kom og oplev den fascinerende verden af stalagmitter og drypsten oplyst af farverigt lys der skaber et kabinet af mystiske silhuetter. Denne attraktion er for både børn og voksne, så afvis den ikke.

Ingen drypstenshuler har som Cuevas de Arta så mange forskellige typer drypsten. Glæd dig til at vandre gennem de mange kabinetter af oplyste kalksten, der skaber et eventyrland.

Església Nova

Et af de mest ikoniske seværdigheder i området findes i landsbyen Son Servera, en kort køretur fra Cala Millor. Kirken er designet af Joan Rubió, partner til Antoni Gaudí, som også deltog i projekter ved La Seu-katedralen, samt tegnede den smukke kirke og bankbygning i Soller. Kirken blev aldrig færdig, og står som et vartegn for området, og bliver brugt til forskellige arrangementer og ceremonier, en meget smuk og unik attraktion.

Església Nova

Den bogstaveligt talt åbne kirke i byen Son Servera blev aldrig færdig, men stadig en fryd for øjet. Designet var af Gaudís partner, Joan Rubio, en stjerne inden for catalansk modernisme. 

Hvor skal du bo i Cala Millor?

I tro stil med hvad du kender fra andre badebyer sydpå, er langt størstedelen af hotellerne i Cala Millor høje med hvidpudsede facader. Det er særligt hotellerne i første linje på stranden der er populære her, og derfor skal du være ude i god tid når du booker hotel i Cala Millor.

Hipotels Flamenco

Booking.com

CM Playa del Moro

Booking.com

Marins Suites

Booking.com

Spisestederne i Cala Millor

Cala Millor, Cala Bona, Sa Coma, s’illot, Port Vell og Son Servera, byder på et væld af lækre restauranter. God livskvalitet på Mallorca, er en af de vigtigste dyder på øen, her vil du finde flere restauranter med speciale i både indenlandske og internationale menuer, ikke at forglemme det gode mallorcinske køkken og dets specialiteter.

Der er et bredt udvalg af fiskerestauranter, tapasbarer og internationale temarestauranter rundt omkring i byen og ikke mindst langs den smukke strandpromenade.

Så er det kun tilbage at vælge den bedste restaurant og nyde maden!

Shopping i Cala Millor

Butikkerne i gadebilledet i Cala Millor, ligner en hvilken som helst anden badeferie by i Spanien. Her blender de små velkendte souvenirbutikker ind blandt caféer, arkader og madforretninger – kort sagt, finder du alt du måtte lyste eller mangle i Cala Millor.

Vil du på marked på ferien i Cala Millor, må du til Son Servera, én af nabobyerne. Her afholdes hver fredag fra morgenstunden et ret stort marked, hvor du finder alt fra frisk frugt til håndsyede lædervarer. Der bliver arrangeret mange ture til markedet og du kan blot spørge på dit hotel, hvordan du lettest kommer dertil.

Årlige begivenheder i Cala Millor

Januar

Sant Antoni

Fejringen af Sant Antoni er en af de mest traditionsbundne i den mallorcinske kalender. Sant Antoni Abat er dyrenes beskytter, og i et traditionelt landdistrikt som Son Servera, der har en lang historie med at opdrætte kvæg og får, betyder hyldesten af denne helgen meget for folket. Den officielle festdag er den 17. januar, men allerede flere dage før er festligheder i gang i både Son Servera, Cala Bona, Cala Millor og Costa del Pins.

Nogle af de mest elskede traditioner under Sant Antoni er de dansende djævle, ildløb gennem byen og bål i gaderne. På selve dagen er der tradition for at folk kommer med deres kæledyr, som modtager præstens velsignelse.

Fejringen af Sant Antoni stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor den kom til øen fra Catalonien.

Juli

Festes de Mare de Déu dels Àngels de Cala Millor

Fra slut juli til start august er det tid for indbyggerne i Cala Millor til at fejre deres skytshelgen. Typsik varer festlighederne omkring to uger, hvor en masse sjove arrangementer og aktiviteter løber af stablen, som gør det sjovt for turister at deltage.

September

Turisme-festival

Gennem den sidste uge af september slutter Son Servera og Sant Llorenç de Cardarssar sig sammen om at arrangere en stor turisme-festival, som hylder områdernes stolte traditioner som populære feriedestinationer. Overalt i områderne Son Servera, Sant Llorenç des Cardarssar, Cala Bona og Cala Millor kan du se frem til et fuldt stablet program af sjove, kulturelle og smagfulde aktiviteter. På tapasruterne kan du få unikke og lækre tapas og pintxos for næsten ingen penge, sammen med gratis tapassmagning på nogle af hotellerne og barerne. Der vil være en række sjove sportskonkurrencer og spil, såsom en beachvolley-turnering eller den traditionelle catalanske Human Tower-konkurrence. Der er også mulighed for at møde nogle af Mallorcas mest elskede traditioner såsom de dansende kæmper og fyrværkerishows. Udstillinger og udvidede markeder, workshops, samt åbent hus arrangementer hos nogle af sports- og fritidsarrangørerne.

December

Julemarked

Cala Millor afholder hvert år et stort julemarked i december måned.

Ofte Stillede Spørgsmål

Portals Nous ligger ca. 72 km fra Palmas lufthavn.

En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 85 euro og tager ca. 50 minutter.

Lufthavnsbussen A42 tager ca. 1:30 time og koster 15 euro.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 401, 411, 424, A42 (lufthavnsbus)

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca