s’Arenal

This post is also available in: English

Rejse og sommerferie, s'Arenal 17

S’Arenal er beliggende i den lækre Palmabugt, godt en halv times kørsel fra selve Palma de Mallorca.

S’Arenal er særligt kendt og elsket af det yngre publikum, der søger hertil for strandaktiviteterne og det pulserende natteliv.

Det bedste ved s’Arenal er, at du kombinerer storbyferie og badeferie på samme rejse!

Gør dig klar til masser vilde nætter, hvor DJ’s og kulørte lamper holder gang i et internationalt publikum, mens du danser og drikker farvede drinks. S’Arenal er kendt som et festligt sted på Mallorcas herlige sydkyst.



Booking.com

s’Arenal

6.9

Børnevenlighed

4/10

    Aktivitetstilbud

    8/10

      Beliggenhed

      7/10

        Restaurant- og byliv

        8/10

          Strand

          8/10

            Særligt godt hvis du søger:

            • Fest og natteliv
            • Bred strand
            • Mange aktiviteter

            Bedste hoteller i s'Arenal

            Sommerferie i s'Arenal

            S’Arenal består af en masse små gader og stræder, der alle fører ned til den lille lystbådehavn og den lækre strandpromenade. Når du ankommer til s’Arenal, så tag minitoget rundt, så du ved hvor du finder de forskellige og måske nødvendige ting.

            Du kan tage bussen direkte til centrum af Palma, Middelhavets hovedstad, hvor du finder shopping i verdensklasse, fancy caféer, barer og natteliv og masser seværdigheder. I s’Arenal er mange af de lækre caféer ligeledes flyttet ind, så du kan nyde din latte i eksklusive omgivelser med havudsigt.

            Hoteller i s’Arenal

            s’Arenal har masser af både lejligheder og hoteller. Gennemsnitsstandarden for hotellerne i s’Arenal er 3 stjerner, hvor du får meget for pengene.



            Booking.com


            Mad og restauranter i s’Arenal

            Der er en god portion restauranter i s’Arenal, størstedelen af dem har et varieret menukort og det er derfor svært at gå galt i byen.

            Stranden i s’Arenal

            Stranden i s’Arenal er en del af Playa de Palma, den lange strandstrækning der strækker sig øst for hovedstaden, gennem flere byer og ender her. I alt er Playa de Palma næsten 5 km lang og er markeret med ‘blåt flag’ – et symbol på at den er lavvandet, ren, har gode faciliteter og hjælp i nærheden.

            Du finder solvogne og parasoller, brusere, livreddere, barer, caféer, shops og en masse aktivitetstilbud langs stranden og strandpromenaden.

            Kom tidligt hvis du vil være sikker på solvogn!

            Aktiviteter i s’Arenal

            På stranden i s’Arenal står den på vandscooter, beachvolley, bananen, surfing, paraglidig og meget mere. Lige rundt om hjørnet finder du en kæmpe minigolf park, pakket ind i Jurassic Parc tema og så ligger et af Europas største vandland også i nærheden af s’Arenal.

            Seværdigheder tæt på s’Arenal

            Nærmeste bud på seværdigheder, er i Palma de Mallorca, hvor der til gengæld venter et enormt antal, som kan opleves i hestevogn, på segway, i bus eller til fods. Du kan fint kombinere en sightseeing tur med en shoppingtur og få en fantastisk dag i Middelhavets hovedstad.

            Indkøb og shopping i s’Arenal

            Langt de fleste butikker holder til nede ved strandpromenaden i s’Arenal. Her er et bredt udvalg af souvenirshops, sko- og taskebutikker, parfumerier, tøjbutikker og supermarkeder.

            De fleste tager til Palma og går på shoppingtur, men særligt i aftentimerne er der gang i de små butikker og shops i s’Arenal, når folk er på vej til eller fra aftensmaden.

            Barer og natteliv i s’Arenal

            Her er alt fra vilde diskoteker til cool laid back soulklubber til intim livemusik. S’Arenal er kendt og elsket for sit natteliv og dens mange barer, der holder liv og gang i gaden på alle tidspunkter.

            Du finder en endnu større clubscene i Palma, som er værd at opleve hvis du elsker at feste.

            Hvor ligger s'Arenal?

            ©2017 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel, destinationer, seværdigheder, aktiviteter

            Log in with your credentials

            Forgot your details?