Søg
Close this search box.

Transport til/fra Palma lufthavn

Fly lander i Palma lufthavn på Mallorca.

I denne artikel

Palmas lufthavn

Palmas lufthavn, Son Sant Joan Airport, er Europas travleste i sommermånederne. Hvert år betjener den over 20 millioner passagerer, der rejser til og fra lufthavnen.

Lufthavnen er Spaniens tredje største, næst efter Madrids og Barcelonas lufthavne. Lufthavnen er delt op i fire moduler, der sammenlagt har næsten 90 gates.

Her lander du i Palma lufthavn

Palma de Mallorca er Hovedstaden på Mallorca og har samtidig øens eneste lufthavn til passagerfly. Faktisk er det Spaniens tredje største lufthavn, kun overgået af Barcelona og Madrids. Hvert år er der næsten 200.000 afsæt og landinger.

Du vil typisk lande ved modul C, som er den største af de fire og som betjener flest charter og rutefly i lufthavnen. Når du lander vil en bus holde klar, for at transportere dig til gaten og ankomsthallen, hvor bagagebåndene venter. Som regel er de rimelig hurtige i lufthavnen og der går ikke mange minutter fra du kommer til hallen, før bagagen kommer.

Rejser du med charterbureau, vil guides stå klar til at modtage dig i ankomsthallen, hvorfra de henviser dig til den rigtige bus. Skal du selv finde transport fra lufthavnen er der flere muligheder.

Biludlejning i Palmas lufthavn

I Palmas lufthavn, er langt de fleste store kendte biludlejningsfirmaer repræsenteret, såsom Hertz, Europcar og AVIS. Der er også mindre lokale biludlejningsfirmaer parate til at hjælpe dig videre, de er som regel billigere og du skal ikke vente så lang tid i kø. Det er selvfølgelig oplagt, at du allerede inden afrejse har sikret dig at leje en bil, som vil stå klar til dig i lufthavnen når du ankommer.

Vi anbefaler altid at leje bilen hjemmefra, da køerne i lufthavnen kan være flere timer lange.

Taxi fra Palmas lufthavn

Som i alle andre lufthavne, holder der taxier klar til at servicere dig, når du kommer ud fra lufthavnen.

Det er svært at aftale faste priser med chaufførerne efterhånden, da der strenge regler om at følge taxameteret. Du kan kende Mallorcas taxier på den hvide farve og naturligvis skilt på taget. Undgå ALTID pirattaxaer.

Shuttlebus fra Palmas lufthavn – praktisk og billigt for grupper

Fra Palma lufthavn, dækker de hele Mallorca. En række airport shuttle selskaber tager dig direkte til dit hotel, villa eller lejlighed. Plus når du er fremme på hotellet, tilbyder de også en service der bringer dig tilbage til Palma de Mallorca. En shuttle kommer i mange former og varianter, men primært er det en blanding mellem en bus og taxi.

Skal du ind til Palma by, kan med fordel tage buslinje nr. 1. Hvis du skal til det nærtliggende S’Arenal, kan du tage buslinje 21.