Søg
Close this search box.

S'Arenal

I denne guide

Vælg s'Arenal for

Hvor ligger s'Arenal?

S'Arenal markeret på kort over øen Mallorca.

s'Arenal - Rejseguide til aktiviteter og ophold

S’Arenal er beliggende i den lækre Palmabugt, godt en halv times kørsel fra selve Palma de Mallorca.

Introduktion til s'Arenal

S’Arenal er særligt kendt og elsket af det yngre publikum, der søger hertil for strandaktiviteterne og det pulserende natteliv.

Gør dig klar til masser vilde nætter, hvor DJ’s og kulørte lamper holder gang i et internationalt publikum, mens du danser og drikker farvede drinks. Ja, s’Arenal er kendt som et festligt sted.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring s'Arenal

Hvad skal man opleve i s’Arenal?

Nyd den lækre strand

Stranden i s’Arenal er ca. 200 meter lang og 50 meter dyb, med en mild hældning, så du kan gå langt ud inden det bliver dybt.

På stranden finder du alle tænkelige faciliteter, som brusere, toiletter, omklædning og beach bar. Du kan også leje solvogn og parasol for en dag, hvis du vil være sikret en plads på stranden.

Aqualand el Arenal

Er du til vandrutsjebaner, kildren i maven og sjov, så kan du glæde dig til at besøge Mallorcas største vandland, Aqualand, som ligger lige bag Arenal.

Forestal Park

Slip din indre abe løs, når du klatrer, svinger og rutsjer mellem trætoppene i adventureparken lige vest for Arenal. Forestal Park byder på masser af sjove udfordringer for alle aldre og alle niveauer, når det gælder om at komme igennem forhindringerne.

Cruise langs kysten

Nyd en afslappende dag på vandet under den varme middelhavssol, mens du cruiser langs den smukke kyststrækning. Der er masser af forskellige bådture fra Arenal.

Sejl omkring Mallorcas kyster og opdag små skjulte bugter, naturstrande og charmerende gamle fiskerihavne, en dejlig afslappende og sanselig oplevelse for hele familien.

Tag på dykkertur

Ikke langt fra s’Arenal, under havets overflade, ligger én af Mallorcas flotteste marineparker. Her kan du opleve imponerende rev, farverige skabninger, sunkne skibe og mystikfyldte grotter.

Der er dykkercentre i s’Arenal og i det nærliggende Ca’n Pastilla.

Kom med ned under havets overflade, og svøm på opdagelse i skjulte grotter, smukke enge af neptungræs og se masser af kulørte skabninger.

Circuit Mallorca

Er du til adrenalin, speed og motorer, så er en tur på Mallorcas største gokart og racerbane et must. Banen er 1200 meter lang og hele 5 meter bred, med rigelig plads til fuld fart og overhalinger.

Reserver og se mere på hjemmesiden

Andre herlige aktiviteter i og nær s'Arenal

Tag til Palma

Du er ganske kort fra én af Spaniens fedeste byer, med masser af trendy barer, hyggelige fortovscafeer og uendelige shoppingoplevelser.

På den kulturelle side er et besøg i den berømte La Seu katedral et must, særligt tagterrasserne med udsigt er en fantastisk oplevelse. Derudover er der det royale Almudaina-palads, Bellver-slottet, samt utallige museer og gallerier, som du kan glæde dig til at se i byen. Tag en sightseeingtur i bus, når du kommer ind til Palma, så får du en god idé om hvad der er spændende.

Læs sightseeing guiden til Palma

Besøg glaskirken La Porciuncula

La Porciuncula ligger mellem s’Arenal og Ca’n Pastilla, en kendt kirke, hvis vægge er bygget af 57 glasmalerier. Kirken er rund, hvilket skaber et helt unikt lys herinde, og som også giver til akustikken.

Sammen med kirken hører et stort etnologisk museum, bestående af hundredvis af samlinger, der tager dig gennem Mallorcas historie fra simpelt landbrugssamfund til ét af Europas suverænt mest populære rejsemål.

La Pociúncula - glaskirken

La Porciúncula er uden tvivl Mallorcas mest unikke kirke, en flot oplevelse som både børn og voksne får en god oplevelse af at besøge.

Palma Aquarium

Palma Aquarium er en stor oplevelse for alle. Her kan du opleve Europas største hajtank, og endda komme ud og sejle på overfladen. Bevæg dig i en verden af farverige skabninger, og opdag fisk fra alle verdenshavene i utrolige gengivelser af deres naturlige miljø.

Oplev en magisk verden af farverige fisk og havdyr fra de syv verdenshave, sammen med Europas største hajtank, som du kan sejle på. Palma Aquarium er en stor og spændende oplevelse for alle aldre.

Tag på golfbanen

Er golf dit game, så glæd dig til flere nærliggende golfbaner, bl.a. Golf Maioris, som ligger blot 10 minutters kørsel syd for s’Arenal, eller Golf Son Antem 10 minutter øst herfra.

Mallorca er et sandt golfparadis, faktisk hjemsted for den største samling af de bedste golfbaner i hele Spanien. Vælg mellem mere end 20 flotte og udfoprdrende golfbaner på øen.

Hvor skal du bo i s'Arenal?

Der er masser hoteller i s’Arenal, til et hvert budget.

Havudsigt fra balkon på hotel i s'Arenal på øen Mallorca.

Hotel Gracia

Booking.com
Tagterrasse på hotel med pool og havudsigt i Arenal, Mallorca.

whala!fun

Booking.com
Sommer på et hotel ved stranden i byen s'Arenal på Mallorca.

HSM Son Veri

Booking.com

Spisestederne i s'Arenal

I s’Arenal finder du mest fastfood og typiske pizzaria-retter, samt en håndfuld tapasbarer.

Leder du efter noegt mere fancy, så praj en vogn og kør et par kilometer længere ind mod Palma, hvor du finder Purobeach, én af Mallorcas mest cool beach clubs.

Er du til fine dining, så skal du ikke mere end 5 minutters kørsel ned til Cala Blava, hvor du finder luksus resortet Cap Rocat, hvis restaurant serverer anretninger der forfører sanserne.

Barer og natteliv i s'Arenal

Ikke så voldsomt som nattelivet i Magaluf, men stadig ret livligt og festligt. Der ligger en del barer og natklubber i s’Arenal, og tingene kan til tider gå vildt for sig.

Shopping i s'Arenal

Der er masser af butikker i s’Arenal, der tilfredsstiller din indre shopaholic, særligt nede omkring strandpromenaden, hvor de typiske souvenirbikse, mini-supermarkeder og tøjbutikker ligger.

Hvis du vil have en ægte shoppingoplevelse, så skal du tage ind til Palma centrum, det tager ca. 10 minutter i taxa.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her er de bedste overnatningsmuligheder i s’Arenal:

S’Arenal ligger godt 10 km fra Palmas lufthavn.

En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 15 euro og tage ca. 10 minutter.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 504, 505, 508, A51 (lufthavnsbus)

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca